Sidst opdateret

Coax dominerer i etagebyggeri

Internet til lejlighed: foreningen bestemmer mere end du tror

I en lejlighed er det sjældent dig, der afgør, hvad der kan leveres. Det er, hvad der er ført ind til ejendommen — og hvad ejer- eller andelsforeningen har aftalt. Derfor er coax langt mere udbredt i etagebyggeri end fiber, også midt i byer med fiber i vejen.

Gratis · Uforpligtende · Vi videregiver ingen oplysninger

Det korte svar

63,0%

fiber på Frederiksberg

65,7%

kabel samme sted

100–300

Mbit rækker til de fleste lejligheder

Dækning kan variere fra opgang til opgang. Slå op på husnummer, ikke på vejnavn.

Hvorfor lejligheder er anderledes

Tre ting, der gælder i etagebyggeri og ikke i et hus

1

Foreningen har måske allerede valgt

Mange ejer- og andelsforeninger har en samlet aftale med én leverandør, ofte fra dengang det var en antenneforening. Så er internet en del af fællesudgifterne, og du kan ikke frit vælge — eller du kan, men betaler så for to forbindelser.

2

Coax kom først

Tv-kablet blev ført ind i etagebyggeri i 1980'erne og 90'erne. Da fiberen kom, var det svært at forsvare at grave et net nummer to ned til en bygning, der allerede havde 500 Mbit. Derfor har Frederiksberg 65,7 procent kabeldækning mod 63,0 procent fiber.

3

Naboernes wifi forstyrrer

I en opgang kan der være tyve trådløse net inden for rækkevidde, og på 2,4 GHz deler de de samme kanaler. Det er den hyppigste årsag til, at internettet føles langsomt i en lejlighed — ikke abonnementet. Otte greb til bedre wifi.

Hvad du så skal vælge

100 til 300 Mbit rækker til de fleste lejligheder

En lejlighed på 60 til 90 kvadratmeter med en eller to personer bruger sjældent over 40 Mbit samtidig. Med streaming på to skærme og almindelig surf ligger man omkring 55. 100 Mbit er derfor rigeligt, og 300 giver luft til hjemmearbejde og gæster.

Til gengæld skal du kigge på upload, hvis nogen arbejder hjemme. På coax er den typisk 10 til 50 Mbit — og det er dét, der får et videomøde til at hakke, ikke downloadhastigheden. Se hvad hjemmearbejde kræver.

Og husk, at du sjældent har brug for et mesh-system i en lejlighed. Én ordentligt placeret router dækker som regel hele boligen.

Før du bestiller i en lejlighed

  1. Spørg foreningen, om der allerede er en aftale.
  2. Slå op på husnummer — dækning kan variere mellem opgange.
  3. Tjek om internet indgår i fællesudgifterne.
  4. Vælg noget uden binding, hvis du bor til leje.
  5. Placer routeren centralt, ikke i entréen ved stikket.

Punkt ét sparer flest for penge og bliver oftest sprunget over.

Sådan vælger du

Fem ting at gøre, i den rækkefølge

  1. Spørg foreningen først

    Er der en samlet aftale, eller indgår internet i fællesudgifterne? Det er det spørgsmål, der oftest sparer folk for at betale to steder. Spørg administrator eller kig i seneste generalforsamlingsreferat.

  2. Slå op på husnummer, ikke på vejnavn

    I etagebyggeri kan dækningen variere fra opgang til opgang, fordi kablet blev ført ind ét sted og ikke et andet. Vejnavnet siger ingenting.

  3. Vælg uden binding, hvis du bor til leje

    Flytter du, og kan udbyderen ikke levere på den nye adresse, betaler du dig ud af resten. Se abonnementer uden binding.

  4. Vælg 100 til 300 Mbit

    Med en eller to personer rækker 100 langt. Er I flere, eller arbejder nogen hjemme, så tag 300. Over det er der sjældent et behov i en lejlighed.

  5. Flyt routeren fra entréen

    Stikket sidder tit ved hoveddøren, og det er det værste sted at placere en router. Et fladt netværkskabel under gulvlisten til stuen flytter mere end noget abonnement.

Pas på

Fejl, der er dyre netop her

At bestille uden at spørge foreningen

Har ejendommen en samlet aftale, betaler du for internet to gange — én gang over fællesudgifterne og én gang til din egen udbyder. Det opdages typisk først efter et år.

At binde sig, når man bor til leje

Opsigelsesvarslet på lejemålet og bindingen på abonnementet følges sjældent ad. Flytter du til en adresse, hvor udbyderen ikke kan levere, betaler du restperioden.

At tro at langsomt wifi er langsomt internet

I en opgang med tyve trådløse net er forstyrrelser reglen, ikke undtagelsen. Mål med kabel, før du opgraderer — det er gratis og tager to minutter.

Spørgsmål og svar

Internet til lejlighed

Hvilken internethastighed skal jeg have i en lejlighed?

100 til 300 Mbit rækker til de fleste. En lejlighed med en eller to personer bruger sjældent over 40 Mbit samtidig, selv med streaming. Er I flere, eller arbejder nogen hjemme, så vælg 300. Over det er der sjældent et reelt behov i en bolig af den størrelse.

Kan jeg selv vælge udbyder i en lejlighed?

Som regel ja, men ikke altid. Har ejer- eller andelsforeningen en samlet aftale, kan internet indgå i fællesudgifterne, og så betaler du for to forbindelser, hvis du bestiller selv. Spørg administrator, før du bestiller noget.

Hvorfor kan jeg ikke få fiber i min lejlighed?

Oftest fordi ejendommen allerede havde coax, da fiberen blev rullet ud — eller fordi foreningen aldrig har sagt ja til at få det ført ind. Fiber i vejen betyder ikke fiber i bygningen. Det kræver, at nogen inde i ejendommen har truffet beslutningen.

Er kabel godt nok i en lejlighed?

Til de fleste, ja. Download er på højde med fiber, og til streaming og surf mærker du ingen forskel. Forskellen er upload — typisk 10 til 50 Mbit — og at du deler strækningen med naboerne, så hastigheden kan falde mellem 17 og 22.

Skal jeg have mesh-wifi i en lejlighed?

Sjældent. Én ordentligt placeret router dækker som regel en lejlighed på under 100 kvadratmeter. Er der døde hjørner, skyldes det oftere placeringen — typisk i entréen ved stikket — end rækkevidden. Flyt routeren, før du køber udstyr.

Hvad gør jeg, når jeg flytter?

Kontakt udbyderen i god tid og hør, om de kan levere på den nye adresse. Kan de, flytter aftalen som regel med uden ekstra omkostning. Kan de ikke, og du er i binding, betaler du restperioden. Se hele fremgangsmåden.

Prisniveauet

Hvad koster abonnementet reelt?

Der er ingen geografisk prisforskel på internet i Danmark. Til gengæld er der stor forskel på, hvor mange der kan levere hos dig, og det er dét, der presser prisen.

HastighedReel pris pr. md. Upload på fiberUpload på kabel/5G Passer til
100 Mbit150–220 kr.100 Mbit10–20 Mbit 1–2 personer der streamer og surfer
300 Mbit180–260 kr.300 Mbit20–40 Mbit Familie med et par hjemmearbejdsdage
500 Mbit200–300 kr.500 Mbit30–60 Mbit Travl husstand med flere skærme samtidig
1000 Mbit250–380 kr.1000 Mbit50–90 Mbit Store husstande og tunge overførsler

Spændene er for den reelle månedspris — efter kampagnen er udløbet og oprettelsen er regnet med. Bemærk de to upload-kolonner: det er dér, teknologierne adskiller sig, ikke på download. Regn dit behov ud.

Sådan regner vi

  1. Kampagneprisen ganges med antallet af kampagnemåneder.
  2. Normalprisen ganges med de resterende måneder af bindingen.
  3. Oprettelse og routerpris lægges til.
  4. Summen deles med bindingsperioden.
  5. Ingen binding regnes over seks måneder.

Se hele metoden og de fire steder, hvor den har sine grænser.

Hvorfor det betyder noget

Skilteprisen holder tre måneder

Kampagneprisen løber tre til seks måneder. Derefter stiger den, typisk med 100 til 150 kroner om måneden. Læg kampagne, normalpris og oprettelse sammen og del med bindingsperioden — så har du det tal, der reelt rammer din konto.

De fleste sammenligningssider sorterer efter kampagneprisen, fordi den ser bedst ud i en tabel. Vi gør det ikke. Det betyder, at abonnementet med den laveste introduktionspris jævnligt ligger langt nede på vores liste — og at et tilbud, der ser dyrere ud, ofte er billigere over bindingsperioden.

Se hele markedet efter reel pris · Sådan tjener vi penge

Pas på

Seks fælder, uanset hvilken udbyder du vælger

De fleste ærgrelser skyldes ikke dårlige selskaber, men detaljer i vilkårene, som ingen læser.

Prisstigningen uden varsel

Kampagnen udløber, og prisen stiger fra den ene måned til den næste. Der kommer sjældent en mail. Skriv datoen i kalenderen den dag, du bestiller.

Routeren du glemte at sende retur

Den hyppigste ekstraregning ved et skifte — typisk 800 til 1.500 kroner. Send udstyret retur samme uge og gem kvitteringen. Se opsigelsesguiden.

To abonnementer i samme måned

Bestiller du nyt, før den gamle binding udløber, betaler du for begge. Find slutdatoen på din seneste regning, før du klikker.

Routerleje der ikke stod i prisen

39 til 79 kroner om måneden fremgår sjældent af den annoncerede pris. Over en bindingsperiode er det op til 474 kroner, du ikke havde regnet med.

Samlerabat du ikke fik spurgt om

Flere selskaber giver 20 til 50 kroner om måneden i rabat, hvis du har både mobil og internet hos dem. Det står sjældent i prissammenligningen, og det bliver aldrig tilbudt af sig selv. Spørg, når du alligevel ringer — det tager ti sekunder og er 240 til 600 kroner om året.

„Op til“ på en adresse der ikke kan levere det

Op til er ikke et løfte. Tjek den faktiske dækning på husnummer, ikke postnummer, før du betaler for hastighed, du ikke får. Se tal for din kommune.

Teknologierne

Fiber, kabel eller mobilt bredbånd?

Valget står sjældent om hastighed. Det står om upload, om stabilitet når alle er hjemme, og om du kan vente en til tre uger på en tekniker.

Fiber

Lysledere hele vejen ind til boligen. Upload er lige så hurtig som download, hvilket mærkes ved videomøder, skybackup og deling af store filer. Forsinkelsen er lav og stabil hele døgnet, fordi du har din egen streng frem for at dele en strækning med naboerne. 92,8 procent af landets adresser kan få det.

Se fiberpriser og dækning

Kabel (coax)

Det gamle tv-kabel, som stadig gør arbejdet. Download er på højde med fiber, og til streaming og surf mærker du ingen forskel. Upload er markant lavere, typisk 10 til 50 Mbit, og du deler kabelstrækningen med naboerne — derfor kan hastigheden falde mellem 17 og 22. Dækker 45,0 procent af landet, stærkest i byerne.

Se kabelpriser og dækning

Mobilt bredbånd (5G)

En router med SIM-kort, der henter forbindelsen fra nærmeste mast. Ingen tekniker, intet gravearbejde, klar på få dage og typisk uden binding. Kan leveres på stort set alle adresser. Til gengæld svinger hastigheden hen over døgnet, og uploaden er lavere end på fiber.

Se 5G-priser og dækning

Kan du få både fiber og kabel — det gælder 40,8 procent af landets adresser — er der reel konkurrence om dig, og der er mest at hente ved at sammenligne. Se hvordan det ser ud i din kommune.

Før du bestiller

Syv ting at tjekke i vilkårene

I den rækkefølge, de flytter mest på regningen. De fire første tager to minutter og afgør som regel, hvilket tilbud der reelt er billigst.

  1. Hvor længe løber kampagnen?

    Tre måneders rabat på en seks måneders binding halverer værdien af tilbuddet. Seks måneders rabat på seks måneders binding er hele rabatten. Det er den enkeltoplysning, der flytter mest — og den står altid med småt.

  2. Hvad er normalprisen bagefter?

    Forskellen mellem kampagne og normalpris er typisk 100 til 150 kroner om måneden. Står normalprisen ikke tydeligt på udbyderens side, så find den i vilkårene, før du siger ja. Uden det tal kan du ikke regne den reelle pris ud.

  3. Er der oprettelsesgebyr?

    Mellem 0 og 500 kroner. Fordelt over seks måneders binding svarer 300 kroner til 50 kroner ekstra om måneden — nok til at vende et regnestykke mellem to tilbud, der ellers ser ens ud.

  4. Er routeren inkluderet eller lejet?

    Månedlig routerleje på 39 til 79 kroner løber op og fremgår sjældent af den annoncerede pris. Betaler du leje, kan en engangsinvestering tjene sig hjem på under et år — men tjek først, om udbyderen kræver deres eget udstyr.

  5. Hvor lang er bindingen?

    Seks måneder er standard på fast forbindelse. Mobilt bredbånd er ofte helt uden. Ved du ikke, hvor længe du bliver boende, er friheden pengene værd — se hvornår binding er billigst.

  6. Hvad er opsigelsesvarslet?

    Typisk løbende måned plus en måned. Uden binding betyder ikke uden varsel. Det står i vilkårene på det konkrete produkt, og det er dem, der gælder — ikke markedsføringsteksten. Se opsigelsesguiden.

  7. Kan hastigheden faktisk leveres hos dig?

    „Op til 1000 Mbit“ er ikke et løfte. Dækning afgøres matrikel for matrikel, og to naboer kan have vidt forskellige muligheder. Slå op på husnummer, ikke postnummer, før du betaler for hastighed, du ikke får.

Dine rettigheder

Hvad du kan gøre, hvis noget går galt

14 dages fortrydelsesret

Bestiller du online, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven. Du behøver ikke begrunde det. Særligt relevant ved mobilt bredbånd, hvor dækningen indendørs først viser sig, når routeren står i stuen. Giv besked skriftligt inden fristen.

Prisstigning i bindingsperioden

Varsler udbyderen en væsentlig stigning, mens du er bundet, har du som regel ret til at opsige uden at betale restperioden. Fristen er kort — ofte 14 dage fra varslet står i din indbakke. Læs mailen, når den kommer, i stedet for at arkivere den.

Hvis der ikke leveres som aftalt

Betaler du for 500 Mbit og får konsekvent 80, leverer udbyderen ikke aftalen. Dokumentér med hastighedstests på kabel over flere dage, og klag skriftligt. Bliver det ikke løst, kan sagen indbringes for ankenævnet på teleområdet.

Ordbog

De ord, der står i vilkårene

Otte begreber, du støder på, når du sammenligner internet. De fleste er enklere, end de lyder — men de betyder noget for regningen.

Download og upload

Download er det, der kommer ind til dig: hjemmesider, streaming, spil. Upload er det, der sendes ud: dit billede på et videomøde, filer til skyen, det du deler. På fiber er de to lige hurtige. På kabel og 5G er upload markant lavere — typisk en tiendedel. Arbejder du hjemme, er upload det, der mærkes.

Mbit og MB

Mbit er hastighed, MB er mængde. 100 Mbit betyder 100 megabit i sekundet, og der går otte bit på en byte — så 100 Mbit henter cirka 12,5 MB i sekundet. Derfor tager en fil på 1 GB omkring 80 sekunder på en 100 Mbit-forbindelse.

Ping og latenstid

Forsinkelsen, før data når frem. Måles i millisekunder. Betyder intet for streaming, men alt for online spil og videomøder. Fiber har lav og stabil ping. 5G har højere og mere svingende, fordi signalet skal gennem luften og en mast.

Coax

Kabeltypen bag „kabelinternet“. Det er tv-kablet, der blev gravet ned for at levere fjernsyn, og som nu også bærer internet. Download er på højde med fiber, upload er det ikke, og du deler strækningen med naboerne.

Binding og opsigelsesvarsel

To forskellige ting. Binding er den periode, du ikke kan komme ud af aftalen uden at betale restperioden. Opsigelsesvarsel er den tid, der går fra du siger op, til abonnementet stopper — typisk løbende måned plus en måned. Uden binding betyder ikke uden varsel.

Oprettelse og etablering

Oprettelse er et administrativt gebyr på 0 til 500 kroner. Etablering er selve gravearbejdet, hvis der ikke er ført kabel ind til adressen — det kan koste 1.000 til 3.000 kroner og fremgår aldrig af månedsprisen.

Reel månedspris

Det tal, vi sorterer efter. Kampagnepris i kampagnemånederne, normalpris i resten af bindingen, plus oprettelse, delt med antallet af måneder. Det er dét, du reelt betaler i gennemsnit. Se hele regnestykket.

Netejer og tjenesteudbyder

Netejeren har gravet kablet ned. Tjenesteudbyderen sælger abonnementet. De er ofte ikke det samme selskab, og flere udbydere kan sælge på det samme kabel — til vidt forskellige priser. Se hvem der kører på hvad.

Markedet

Mange logoer, få net

Der findes over 25 selskaber, der sælger internet i Danmark. Der findes langt færre net. Det er den vigtigste ting at forstå, før man sammenligner priser.

Hvem har gravet kablet ned?

Fibernettet i Danmark er udrullet af energiselskaber og teleselskaber, ofte regionalt. Kabelnettet stammer fra de gamle antenneforeninger og tv-udbydere. Mobilnet drives af et fåtal operatører. Tilsammen udgør de infrastrukturen — og den er der kun én af på hver adresse.

Netejeren sælger typisk også abonnementer selv, men lejer samtidig kapacitet ud til andre selskaber. De selskaber markedsfører sig som selvstændige udbydere, og det er de også — men forbindelsen er fysisk den samme.

Hvad betyder det for prisen?

At to abonnementer kan være teknisk identiske og prismæssigt vidt forskellige. Køber du 1000 Mbit fiber hos to forskellige selskaber på samme adresse, får du præcis samme hastighed gennem præcis samme kabel. Forskellen ligger i kampagnen, bindingen, om routeren følger med og hvad kundeservicen dur til.

Netejeren er sjældent den billigste. Ofte tværtimod: de selskaber, der lejer sig ind, konkurrerer på pris, fordi de ikke har andet at konkurrere på. Se hvem der kører på hvilket net.

Praktisk konsekvens: tjek altid, om der er flere selskaber på dit net, før du forlænger hos den, du allerede har. Har du både fiber og kabel på adressen — det gælder 40,8 procent af landet — er der typisk fire til seks selskaber at vælge imellem. Se hvordan det ser ud i din kommune.

Sådan gør du i praksis

Fra adresse til bestilling på ti minutter

1

Slå adressen op

På husnummer, ikke postnummer. Så forsvinder alt det, der ikke kan leveres hos dig — typisk halvdelen af markedet.

2

Vælg det rigtige hastighedstrin

De fleste betaler for kapacitet, de aldrig rører. Regn behovet ud — det tager et minut og sparer typisk 600 til 1.200 kroner om året.

3

Sammenlign på reel pris

Ikke på kampagneprisen. Listerne her sorterer allerede sådan, men det er værd at kunne regne det selv, når du står hos udbyderen.

4

Ring før du skifter

Et konkret konkurrenttilbud i hånden giver jævnligt samme rabat som et skifte — uden besværet med at flytte forbindelse og udstyr.

Forskellen

Hvorfor vores tal ser anderledes ud end andres

Tre valg adskiller denne side fra de øvrige danske sammenligningstjenester. De koster os alle sammen penge, og de er alle sammen bevidste.

Vi sorterer efter reel pris

De fleste sorterer efter kampagneprisen, fordi den ser bedst ud. Vi lægger kampagne, normalpris og oprettelse sammen og deler med bindingsperioden. Det betyder, at abonnementet med den laveste skiltepris jævnligt ligger langt nede på vores liste — og at et tilbud, der ser dyrere ud, ofte er billigere. Se regnestykket.

Vi har regnet på rådataen

Konkurrenternes bysider skriver, at din by har „gode fibermuligheder“. Vi har gennemgået Digitaliseringsstyrelsens datasæt over samtlige 2.447.495 danske adresser og talt op, hvor mange boliger der konkret kan og ikke kan få fiber — i hver af landets 98 kommuner og 594 postnumre. Se din kommune.

Vi skriver ulemperne op

Vi tjener penge, når nogen bestiller. Netop derfor står kritikken lige så tydeligt som rosen på hver enkelt udbyderside. Vi sætter heller ikke anmeldelsestal ind manuelt — opdigtede stjerner er ulovlige og den nemmeste måde at miste tillid på. Se udbyderne.

Og så det, vi ikke kan: listen dækker ikke hele markedet, kun de udbydere vi har aftale med. Der findes over 25 selskaber i Danmark. Vil du tjekke os efter, kan du slå din adresse op gratis hos Tjekditnet.dk, som drives af Digitaliseringsstyrelsen. Læs mere om, hvem vi er.