Sidst opdateret
175.453 adresser
92,8 procent af danske adresser kan få fiber. Denne side handler om de sidste 7,2 procent — hvor de ligger, hvorfor de er blevet sprunget over, og hvad der reelt virker i stedet.
Hvor de ligger
Det er den mest udbredte misforståelse om dansk internetdækning, og den er vendt på hovedet. De fleste adresser uden fiber ligger i og omkring København.
Flest adresser uden fiber, i absolutte tal
| Kommune | Uden fiber | Fiberdækning | Region |
|---|---|---|---|
| København | 23.842 | 68,4 % | Hovedstaden |
| Odense | 8.283 | 88,7 % | Syddanmark |
| Aarhus | 5.588 | 94,8 % | Midtjylland |
| Gladsaxe | 5.038 | 71,7 % | Hovedstaden |
| Bornholm | 4.806 | 80,7 % | Hovedstaden |
| Langeland | 4.584 | 53,4 % | Syddanmark |
| Svendborg | 4.326 | 84,9 % | Syddanmark |
| Randers | 4.286 | 88,7 % | Midtjylland |
| Helsingør | 4.083 | 82,5 % | Hovedstaden |
| Vejle | 3.555 | 93,0 % | Syddanmark |
Bemærk, at listen domineres af folkerige bykommuner. Det er ikke, fordi de er glemt — det er, fordi de allerede havde et coax-net, da fiberen blev rullet ud.
Laveste fiberdækning i procent
| Kommune | Uden fiber | Fiber | Kabel | Mobil i snit |
|---|---|---|---|---|
| Langeland | 4.584 | 53,4 % | 19,9 % | 462 Mbit |
| Frederiksberg | 3.228 | 63,0 % | 65,7 % | 681 Mbit |
| København | 23.842 | 68,4 % | 50,2 % | 664 Mbit |
| Fanø | 1.509 | 69,5 % | 96,9 % | 517 Mbit |
| Gladsaxe | 5.038 | 71,7 % | 64,5 % | 650 Mbit |
| Herlev | 2.549 | 72,3 % | 50,8 % | 623 Mbit |
| Ballerup | 3.117 | 78,5 % | 51,2 % | 668 Mbit |
| Rødovre | 2.324 | 79,9 % | 50,9 % | 632 Mbit |
| Albertslund | 2.155 | 80,1 % | 67,2 % | 754 Mbit |
| Bornholm | 4.806 | 80,7 % | 8,3 % | 584 Mbit |
Kolonnerne til højre er de vigtigste: de viser, hvad der er i stedet. I flere af kommunerne er kabeldækningen eller mobilhastigheden over landsgennemsnittet.
Hvorfor
Coax-kablerne til fjernsyn blev gravet ned i byerne i 1980'erne og 90'erne. Da fiberudrulningen gik i gang, var det svært at forsvare at grave et net nummer to ned ved siden af et, der allerede leverede 500 Mbit. Derfor er hovedstaden bagest.
Fiber graves, hvor der er kunder nok til at bære omkostningen pr. meter. Spredt bebyggelse, lange indkørsler og enkeltliggende ejendomme falder uden for, medmindre nogen samler et helt område. Der er ingen forsyningspligt på internet i Danmark.
I etagebyggeri skal ejer- eller andelsforeningen sige ja til, at der føres fiber ind. Har foreningen en samlet aftale med en anden leverandør, eller har man bare aldrig taget stilling, står bygningen uden — også midt i en by med fiber i vejen.
Hvad du gør i stedet
Ingen af dem er en nødløsning. De er bare noget andet, og de har hver deres styrke.
45,0 procent af landets adresser har coax. Download er på højde med fiber — 500 eller 1000 Mbit ned er præcis det samme tal. Uploaden er lavere, typisk 10 til 50 Mbit, og du deler strækningen med naboerne, så hastigheden kan falde mellem 17 og 22. Til streaming, surf og almindelig brug mærker du ingen forskel. Se kabelpriser.
Kan leveres på stort set alle danske adresser og leverer 594 Mbit i gennemsnit. Ingen tekniker, intet gravearbejde, klar på få dage og som regel uden binding. Til gengæld svinger hastigheden hen over døgnet, og uploaden er lavere end på fiber. Se 5G-priser.
En antenne på taget mod en mast, i modsætning til en router indendørs. Findes primært i områder, hvor hverken fiber eller kabel er nået frem, og udbydes af lokale selskaber. Mere stabilt end almindeligt mobilt bredbånd, men kræver installation og har typisk længere binding.
Det, der reelt får gravet fiber ned, er samlede tilmeldinger. Fiberselskaber og energiselskaber laver løbende kampagner, hvor et område bliver udbygget, hvis nok husstande melder sig. Kontakt dit lokale forsyningsselskab og hør, hvad grænsen er — det er billigere for dig og mere sandsynligt end at vente.
Er der fiberarbejde i gang i området, så vælg noget uden binding, indtil du ved, om du kommer med. Bliver du bundet i seks måneder to uger før fiberen er klar, betaler du dig ud af det. Se abonnementer uden binding.
Det vigtigste at vide: en almindelig husstand mærker ikke forskel på fiber og kabel i hverdagen. En 4K-stream fylder 25 Mbit, og fire personer, der streamer samtidig, holder sig under 100. Forskellen mærkes ved daglige videomøder, skybackup og online spil — og der handler det om upload og forsinkelse, ikke om downloadhastighed. Regn dit behov ud.
Spørgsmål og svar
Cirka 175.453 af landets 2.447.495 adresser — omkring 7,2 procent. De fordeler sig ikke jævnt: over halvdelen ligger i hovedstadsområdet, hvor coax-nettet kom først.
Måske, men ingen kan love det. Udrulningen drives af selskaberne på kommercielle vilkår, og de graver, hvor der er kunder nok til at bære omkostningen. Er du i tvivl, så spørg din kommune eller det lokale energiselskab — de kender ofte planerne. Og bind dig ikke til noget langt, hvis der graves i området.
Til de fleste, ja. Coax leverer 500 eller 1000 Mbit ned, præcis som fiber, og til streaming og surf mærker du ingen forskel. Forskellen ligger i upload — typisk 10 til 50 Mbit — og i at du deler kabelstrækningen med naboerne, så hastigheden kan falde mellem 17 og 22. 45,0 procent af landet har kabel.
Til en almindelig husstand, ja. Mobilt bredbånd er indberettet som tilgængeligt på stort set alle danske adresser og leverer 594 Mbit i gennemsnit. Det rækker rigeligt til streaming på flere skærme. Til daglige videomøder og online spil er fiber stadig bedre, fordi uploaden er højere og forsinkelsen lavere og mere stabil.
35.892 adresser i landet har hverken fiber, kabel, kobber eller fast trådløst. For dem er mobilt bredbånd den eneste mulighed, og så bliver routerens placering afgørende: tæt på et vindue, højt placeret, mod nærmeste mast. Det flytter mere end nogen anden justering.
Der er ingen at klage til. Ingen udbyder har forsyningspligt på internet i Danmark, og udrulningen er markedsdrevet. Det, der virker, er at gå sammen: energiselskaber og fiberselskaber graver, når nok husstande i et område melder sig samlet. Kontakt dit lokale forsyningsselskab og hør, hvad der skal til.
Prisniveauet
Der er ingen geografisk prisforskel på internet i Danmark. Til gengæld er der stor forskel på, hvor mange der kan levere hos dig, og det er dét, der presser prisen.
| Hastighed | Reel pris pr. md. | Upload på fiber | Upload på kabel/5G | Passer til |
|---|---|---|---|---|
| 100 Mbit | 150–220 kr. | 100 Mbit | 10–20 Mbit | 1–2 personer der streamer og surfer |
| 300 Mbit | 180–260 kr. | 300 Mbit | 20–40 Mbit | Familie med et par hjemmearbejdsdage |
| 500 Mbit | 200–300 kr. | 500 Mbit | 30–60 Mbit | Travl husstand med flere skærme samtidig |
| 1000 Mbit | 250–380 kr. | 1000 Mbit | 50–90 Mbit | Store husstande og tunge overførsler |
Spændene er for den reelle månedspris — efter kampagnen er udløbet og oprettelsen er regnet med. Bemærk de to upload-kolonner: det er dér, teknologierne adskiller sig, ikke på download. Regn dit behov ud.
Se hele metoden og de fire steder, hvor den har sine grænser.
Hvorfor det betyder noget
Skilteprisen er et introtilbud, ikke en pris. Regn hele bindingsperioden igennem: kampagnemånederne til lav pris, resten til normalpris, plus oprettelse, delt med antallet af måneder. Resultatet er tit dobbelt så højt som annoncen.
De fleste sammenligningssider sorterer efter kampagneprisen, fordi den ser bedst ud i en tabel. Vi gør det ikke. Det betyder, at abonnementet med den laveste introduktionspris jævnligt ligger langt nede på vores liste — og at et tilbud, der ser dyrere ud, ofte er billigere over bindingsperioden.
Pas på
De fleste ærgrelser skyldes ikke dårlige selskaber, men detaljer i vilkårene, som ingen læser.
Kampagnen udløber, og prisen stiger fra den ene måned til den næste. Der kommer sjældent en mail. Skriv datoen i kalenderen den dag, du bestiller.
Den hyppigste ekstraregning ved et skifte — typisk 800 til 1.500 kroner. Send udstyret retur samme uge og gem kvitteringen. Se opsigelsesguiden.
Bestiller du nyt, før den gamle binding udløber, betaler du for begge. Find slutdatoen på din seneste regning, før du klikker.
39 til 79 kroner om måneden fremgår sjældent af den annoncerede pris. Over en bindingsperiode er det op til 474 kroner, du ikke havde regnet med.
Flere selskaber giver 20 til 50 kroner om måneden i rabat, hvis du har både mobil og internet hos dem. Det står sjældent i prissammenligningen, og det bliver aldrig tilbudt af sig selv. Spørg, når du alligevel ringer — det tager ti sekunder og er 240 til 600 kroner om året.
Op til er ikke et løfte. Tjek den faktiske dækning på husnummer, ikke postnummer, før du betaler for hastighed, du ikke får. Se tal for din kommune.
Teknologierne
Alle tre teknologier kan levere rigeligt med download til en almindelig husstand. Forskellen ligger i upload, i hvor stabil forbindelsen er hen over døgnet, og i hvor hurtigt du kan komme i gang.
Lysledere hele vejen ind til boligen. Upload er lige så hurtig som download, hvilket mærkes ved videomøder, skybackup og deling af store filer. Forsinkelsen er lav og stabil hele døgnet, fordi du har din egen streng frem for at dele en strækning med naboerne. 92,8 procent af landets adresser kan få det.
Det gamle tv-kabel, som stadig gør arbejdet. Download er på højde med fiber, og til streaming og surf mærker du ingen forskel. Upload er markant lavere, typisk 10 til 50 Mbit, og du deler kabelstrækningen med naboerne — derfor kan hastigheden falde mellem 17 og 22. Dækker 45,0 procent af landet, stærkest i byerne.
En router med SIM-kort, der henter forbindelsen fra nærmeste mast. Ingen tekniker, intet gravearbejde, klar på få dage og typisk uden binding. Kan leveres på stort set alle adresser. Til gengæld svinger hastigheden hen over døgnet, og uploaden er lavere end på fiber.
Kan du få både fiber og kabel — det gælder 40,8 procent af landets adresser — er der reel konkurrence om dig, og der er mest at hente ved at sammenligne. Se hvordan det ser ud i din kommune.
Før du bestiller
I den rækkefølge, de flytter mest på regningen. De fire første tager to minutter og afgør som regel, hvilket tilbud der reelt er billigst.
Tre måneders rabat på en seks måneders binding halverer værdien af tilbuddet. Seks måneders rabat på seks måneders binding er hele rabatten. Det er den enkeltoplysning, der flytter mest — og den står altid med småt.
Forskellen mellem kampagne og normalpris er typisk 100 til 150 kroner om måneden. Står normalprisen ikke tydeligt på udbyderens side, så find den i vilkårene, før du siger ja. Uden det tal kan du ikke regne den reelle pris ud.
Mellem 0 og 500 kroner. Fordelt over seks måneders binding svarer 300 kroner til 50 kroner ekstra om måneden — nok til at vende et regnestykke mellem to tilbud, der ellers ser ens ud.
Månedlig routerleje på 39 til 79 kroner løber op og fremgår sjældent af den annoncerede pris. Betaler du leje, kan en engangsinvestering tjene sig hjem på under et år — men tjek først, om udbyderen kræver deres eget udstyr.
Seks måneder er standard på fast forbindelse. Mobilt bredbånd er ofte helt uden. Ved du ikke, hvor længe du bliver boende, er friheden pengene værd — se hvornår binding er billigst.
Typisk løbende måned plus en måned. Uden binding betyder ikke uden varsel. Det står i vilkårene på det konkrete produkt, og det er dem, der gælder — ikke markedsføringsteksten. Se opsigelsesguiden.
„Op til 1000 Mbit“ er ikke et løfte. Dækning afgøres matrikel for matrikel, og to naboer kan have vidt forskellige muligheder. Slå op på husnummer, ikke postnummer, før du betaler for hastighed, du ikke får.
Dine rettigheder
Bestiller du online, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven. Du behøver ikke begrunde det. Særligt relevant ved mobilt bredbånd, hvor dækningen indendørs først viser sig, når routeren står i stuen. Giv besked skriftligt inden fristen.
Varsler udbyderen en væsentlig stigning, mens du er bundet, har du som regel ret til at opsige uden at betale restperioden. Fristen er kort — ofte 14 dage fra varslet står i din indbakke. Læs mailen, når den kommer, i stedet for at arkivere den.
Betaler du for 500 Mbit og får konsekvent 80, leverer udbyderen ikke aftalen. Dokumentér med hastighedstests på kabel over flere dage, og klag skriftligt. Bliver det ikke løst, kan sagen indbringes for ankenævnet på teleområdet.
Ordbog
Otte begreber, du støder på, når du sammenligner internet. De fleste er enklere, end de lyder — men de betyder noget for regningen.
Download er det, der kommer ind til dig: hjemmesider, streaming, spil. Upload er det, der sendes ud: dit billede på et videomøde, filer til skyen, det du deler. På fiber er de to lige hurtige. På kabel og 5G er upload markant lavere — typisk en tiendedel. Arbejder du hjemme, er upload det, der mærkes.
Mbit er hastighed, MB er mængde. 100 Mbit betyder 100 megabit i sekundet, og der går otte bit på en byte — så 100 Mbit henter cirka 12,5 MB i sekundet. Derfor tager en fil på 1 GB omkring 80 sekunder på en 100 Mbit-forbindelse.
Forsinkelsen, før data når frem. Måles i millisekunder. Betyder intet for streaming, men alt for online spil og videomøder. Fiber har lav og stabil ping. 5G har højere og mere svingende, fordi signalet skal gennem luften og en mast.
Kabeltypen bag „kabelinternet“. Det er tv-kablet, der blev gravet ned for at levere fjernsyn, og som nu også bærer internet. Download er på højde med fiber, upload er det ikke, og du deler strækningen med naboerne.
To forskellige ting. Binding er den periode, du ikke kan komme ud af aftalen uden at betale restperioden. Opsigelsesvarsel er den tid, der går fra du siger op, til abonnementet stopper — typisk løbende måned plus en måned. Uden binding betyder ikke uden varsel.
Oprettelse er et administrativt gebyr på 0 til 500 kroner. Etablering er selve gravearbejdet, hvis der ikke er ført kabel ind til adressen — det kan koste 1.000 til 3.000 kroner og fremgår aldrig af månedsprisen.
Det tal, vi sorterer efter. Kampagnepris i kampagnemånederne, normalpris i resten af bindingen, plus oprettelse, delt med antallet af måneder. Det er dét, du reelt betaler i gennemsnit. Se hele regnestykket.
Netejeren har gravet kablet ned. Tjenesteudbyderen sælger abonnementet. De er ofte ikke det samme selskab, og flere udbydere kan sælge på det samme kabel — til vidt forskellige priser. Se hvem der kører på hvad.
Markedet
Der findes over 25 selskaber, der sælger internet i Danmark. Der findes langt færre net. Det er den vigtigste ting at forstå, før man sammenligner priser.
Fibernettet i Danmark er udrullet af energiselskaber og teleselskaber, ofte regionalt. Kabelnettet stammer fra de gamle antenneforeninger og tv-udbydere. Mobilnet drives af et fåtal operatører. Tilsammen udgør de infrastrukturen — og den er der kun én af på hver adresse.
Netejeren sælger typisk også abonnementer selv, men lejer samtidig kapacitet ud til andre selskaber. De selskaber markedsfører sig som selvstændige udbydere, og det er de også — men forbindelsen er fysisk den samme.
At to abonnementer kan være teknisk identiske og prismæssigt vidt forskellige. Køber du 1000 Mbit fiber hos to forskellige selskaber på samme adresse, får du præcis samme hastighed gennem præcis samme kabel. Forskellen ligger i kampagnen, bindingen, om routeren følger med og hvad kundeservicen dur til.
Netejeren er sjældent den billigste. Ofte tværtimod: de selskaber, der lejer sig ind, konkurrerer på pris, fordi de ikke har andet at konkurrere på. Se hvem der kører på hvilket net.
Praktisk konsekvens: tjek altid, om der er flere selskaber på dit net, før du forlænger hos den, du allerede har. Har du både fiber og kabel på adressen — det gælder 40,8 procent af landet — er der typisk fire til seks selskaber at vælge imellem. Se hvordan det ser ud i din kommune.
Sådan gør du i praksis
På husnummer, ikke postnummer. Så forsvinder alt det, der ikke kan leveres hos dig — typisk halvdelen af markedet.
De fleste betaler for kapacitet, de aldrig rører. Regn behovet ud — det tager et minut og sparer typisk 600 til 1.200 kroner om året.
Ikke på kampagneprisen. Listerne her sorterer allerede sådan, men det er værd at kunne regne det selv, når du står hos udbyderen.
Et konkret konkurrenttilbud i hånden giver jævnligt samme rabat som et skifte — uden besværet med at flytte forbindelse og udstyr.
Forskellen
Tre valg adskiller denne side fra de øvrige danske sammenligningstjenester. De koster os alle sammen penge, og de er alle sammen bevidste.
De fleste sorterer efter kampagneprisen, fordi den ser bedst ud. Vi lægger kampagne, normalpris og oprettelse sammen og deler med bindingsperioden. Det betyder, at abonnementet med den laveste skiltepris jævnligt ligger langt nede på vores liste — og at et tilbud, der ser dyrere ud, ofte er billigere. Se regnestykket.
Konkurrenternes bysider skriver, at din by har „gode fibermuligheder“. Vi har gennemgået Digitaliseringsstyrelsens datasæt over samtlige 2.447.495 danske adresser og talt op, hvor mange boliger der konkret kan og ikke kan få fiber — i hver af landets 98 kommuner og 594 postnumre. Se din kommune.
Vi tjener penge, når nogen bestiller. Netop derfor står kritikken lige så tydeligt som rosen på hver enkelt udbyderside. Vi sætter heller ikke anmeldelsestal ind manuelt — opdigtede stjerner er ulovlige og den nemmeste måde at miste tillid på. Se udbyderne.
Og så det, vi ikke kan: listen dækker ikke hele markedet, kun de udbydere vi har aftale med. Der findes over 25 selskaber i Danmark. Vil du tjekke os efter, kan du slå din adresse op gratis hos Tjekditnet.dk, som drives af Digitaliseringsstyrelsen. Læs mere om, hvem vi er.
Dækning i din kommune
Vi har gennemgået Digitaliseringsstyrelsens datasæt adresse for adresse og talt op, hvor mange boliger der kan og ikke kan få fiber — i hver af landets 98 kommuner og 594 postnumre.