Sidst opdateret

Om os

Vi laver den internetsammenligning, vi selv manglede

Internetudbydere.nu er en uafhængig dansk sammenligningstjeneste. Vi viser, hvad der reelt kan leveres på din adresse, og hvad det reelt kommer til at koste — ikke hvad der står på skiltet de første tre måneder.

Sidst opdateret

Emil Rostgaard, stifter af Internetudbydere.nu

Emil Rostgaard

Stifter og ansvarlig for indholdet

„Jeg byggede siden, fordi jeg selv sad med to faner åbne og ikke kunne gennemskue, hvilket tilbud der var billigst. Det burde ikke være svært.“

Baggrunden

Hvorfor findes Internetudbydere.nu?

Fordi det danske internetmarked er indrettet, så det er svært at gennemskue — og fordi de fleste sammenligningssider gør det værre i stedet for bedre.

1

Prisen på skiltet er ikke prisen

Næsten alle danske internetabonnementer markedsføres med en kampagnepris, der løber tre til seks måneder. Derefter stiger den — typisk med 100 til 150 kroner om måneden. Et abonnement til 99 kroner kan reelt koste 209. Det er ikke småt skrevet snyd, det er bare en pris, ingen regner efter.

2

Udvalget afhænger af dit husnummer

Internet leveres gennem kabler, der er gravet ned hus for hus. Din nabo kan have et udvalg, du ikke har. En prisliste uden adresse er derfor bare en prisliste — ikke en sammenligning. Vi har regnet på samtlige 2.447.495 danske adresser for at kunne vise forskellen.

3

De fleste sorterer forkert

Sorteres der efter kampagneprisen, ender det dyreste abonnement ofte øverst. Vi har regnet det igennem: et tilbud til 99 kroner kan være dyrere end et til 249, når kampagnen udløber og oprettelsen er lagt til.

Vores svar på de tre problemer

Vi slår din adresse op i det officielle danske adresseregister, henter dækningsdata fra Digitaliseringsstyrelsen for præcis dit husnummer, og omregner hver enkelt pris til det, du reelt betaler hver måned i hele bindingsperioden. Så sorterer vi efter dét tal.

Det er ikke raketvidenskab. Det er regnearbejde, som nogen skulle tage sig af. Se hele metoden.

Sådan arbejder vi

Fem principper, vi ikke går på kompromis med

Principper er nemme at skrive og svære at holde. Derfor er vores formuleret, så du kan se, om vi bryder dem.

  1. Rækkefølgen bestemmes af prisen

    Ikke af provision, ikke af hvem der har det største markedsføringsbudget. Listen sorteres efter den reelle månedspris på din adresse, og mærkater som „Billigst“ beregnes af koden — de kan ikke købes. Det koster os penge, fordi den udbyder, der betaler os mest, ofte ikke ligger øverst.

  2. Vi skriver, hvad vi ikke ved

    Kender vi ikke et vilkår, gætter vi ikke. Er dækningsdata usikre, skriver vi det. Er der en udbyder, vi ikke har med, siger vi det højt — og fortæller, hvor du selv kan tjekke efter. En sammenligningsside, der lader som om den dækker alt, er værre end en, der siger hvor grænsen går.

  3. Ulemperne står lige så tydeligt som fordelene

    Vi tjener penge, når nogen bestiller. Netop derfor skal kritikken være lige så synlig som rosen. Gå ind på en hvilken som helst udbyderside og se: der står, hvad der er skidt, med samme skriftstørrelse som det, der er godt.

  4. Ingen falsk hastværk

    Ingen nedtællinger, ingen „kun 2 tilbage“, ingen opdigtede kampagneudløb. Priserne skifter af sig selv — det behøver vi ikke hjælpe med. Vi sætter heller ikke anmeldelsestal ind manuelt; opdigtede stjerner er ulovlige efter markedsføringsloven og den nemmeste måde at miste en læsers tillid på.

  5. Vi retter fejl, også når de er til vores fordel

    Finder du en pris hos os, der ikke passer med udbyderens egen side, retter vi den — og skriver det ind i opdateringsdatoen. Også hvis fejlen fik et tilbud til at se bedre ud, end det er. Meld en fejl.

Grundlaget

Hvad vi bygger på

Vi bruger offentlige, uafhængige datakilder, hvor de findes — og oplyser dem, så du selv kan gå dem efter.

0

danske adresser i vores dækningsdata

0

kommuner med egne beregnede tal

0

postnumre med egne dækningstal

0

måneder er standardbindingen, vi regner over

Tjekditnet.dk

Digitaliseringsstyrelsens dækningsdata på adresseniveau, indberettet af omkring 100 teleselskaber. Bruges til at vise, hvad der kan leveres hos dig.

tjekditnet.dk

Danmarks Adressers Web API

Det officielle danske adresseregister. Bruges til adressesøgningen, så vi rammer det præcise husnummer — inklusive etage og dør, fordi dækningen kan variere inden for samme opgang.

dataforsyningen.dk

Udbydernes egne oplysninger

Priser, hastigheder, bindingsperioder og gebyrer. Kontrolleres løbende, men det er altid udbyderens egne vilkår, der gælder ved bestilling.

Se hvordan vi behandler dem

Forventningsafstemning

Hvad du kan — og ikke kan — bruge os til

En sammenligningsside, der lover alt, er ikke til at stole på. Her er grænsen for, hvad vi kan.

Det kan vi

  • Vise hvilke teknologier der er indberettet dækning for på din adresse
  • Omregne tilbud til den pris, du reelt betaler over bindingsperioden
  • Forklare forskellen på fiber, kabel og 5G i praksis
  • Vise hvem der ejer nettet bag den enkelte udbyder
  • Give dig dækningstal for din kommune og dit postnummer

Det kan vi ikke

  • Garantere, at et abonnement kan leveres — det bekræfter udbyderen
  • Vise samtlige udbydere på markedet, kun dem vi har aftale med
  • Bestille, opsige eller ændre noget på dine vegne
  • Hjælpe med fejl på din nuværende forbindelse — det gør din udbyder
  • Love at hvert eneste tal altid er opdateret i realtid

Aftalen indgås altid mellem dig og udbyderen. Vi er et opslagsværk og et regnestykke — ikke en part i din aftale. Læs mere om vores rolle og finansiering.

Ansvaret

Hvem står bag?

Internetudbydere.nu drives af én person. Det har både en ulempe og en fordel. Ulempen er, at der ikke er en redaktion med ti par øjne. Fordelen er, at du altid ved præcis, hvem der har skrevet det, du læser — og hvem der skal svare, når noget er galt.

Der er ingen ekstern ejerkreds, ingen investorer med afkastkrav og ingen annoncechef, der kan overrule redaktionen. Beslutningerne om metode, afgrænsning og rækkefølge er truffet ét sted, og de er beskrevet åbent, så du kan være uenig i dem.

Er du uenig i en vurdering eller mener, vi tager fejl om et produkt, hører vi hellere fra dig end fra ingen. Vi retter det, vi kan dokumentere er forkert. Skriv til os.

Ejer- og kontaktoplysninger

NavnInternetudbydere.nu
AnsvarligEmil Rostgaard
AdresseLundbyes Gade 13, 8000 Aarhus C
EjerkredsIngen ekstern
IndtægtHenvisningsprovision

Der er ingen investorer, ingen teleselskaber med ejerandele og ingen betalte placeringer.

Skriv til os

Kontakt og samarbejde

Vi svarer på alt — også kritik. Vælg den kategori, der passer, så kommer svaret hurtigere.

Fejl i en pris

Send et link til den side, hvor du har set noget andet. Så retter vi det og noterer datoen.

Meld en fejl

Er du udbyder?

Vil du med på listen, eller er der noget forkert om jeres produkter? Skriv — vi retter faktuelle fejl uanset aftaleforhold, og vi sælger ikke placeringer.

Skriv til os

Presse og research

Vi deler gerne vores beregninger på dækningsdata med journalister og studerende — også rådataen bag kommunetallene. Skriv, hvad du har brug for.

Kontakt om data

Spørgsmål og svar

Om Internetudbydere.nu

Hvem ejer Internetudbydere.nu?

Siden ejes og drives af Emil Rostgaard. Der er ingen ekstern ejerkreds, ingen investorer og ingen teleselskaber med ejerandele. Det betyder, at beslutninger om metode, afgrænsning og rækkefølge træffes ét sted — og at der ikke er en annoncechef, der kan overrule dem.

Er I uafhængige af teleselskaberne?

Ja på ejerskabet, nej på indtægten. Ingen udbyder ejer del af siden eller har indflydelse på indholdet. Til gengæld tjener vi penge på henvisningsprovision, når nogen bestiller gennem vores links. Det er den eneste indtægt, og metoden er indrettet, så provisionen ikke påvirker rækkefølgen. Hele forklaringen står på siden om, hvordan vi tjener penge.

Koster det noget at bruge jer?

Nej. Tjenesten er gratis og uforpligtende, og du betaler aldrig mere, fordi du bestiller gennem os — prisen er den samme som direkte hos udbyderen. Vi kræver hverken login, e-mail eller telefonnummer for at vise priser.

Gemmer I min adresse?

Nej. Adressen bruges til at slå dækningen op og vise resultatet på skærmen. Den gemmes ikke i en database hos os, videregives ikke til udbyderne og knyttes ikke til nogen profil. Lukker du fanen, er den væk.

Hvorfor mangler der en udbyder på listen?

Enten fordi de ikke er indberettet som leverandør på din adresse, eller fordi vi ikke har en aftale med dem. Vi viser de udbydere, vi samarbejder med, og det er en reel begrænsning. Vil du se samtlige selskaber på din adresse, kan du slå den op gratis hos Tjekditnet.dk, som drives af Digitaliseringsstyrelsen og ikke har nogen økonomisk interesse i dit valg.

Kan jeg stole på jeres anbefalinger?

Vi anbefaler ikke én udbyder frem for en anden. Vi regner priserne om til et sammenligneligt tal og sorterer efter det. Det tætteste, vi kommer på en anbefaling, er mærkatet „Billigst" — og det beregnes automatisk ud fra tallene på listen, ikke af os. Det kan ikke købes.

Hvordan tjener I penge?

På henvisningsprovision fra udbyderne, når nogen bestiller gennem et af vores links. Provisionen betales af udbyderens markedsføringsbudget og lægges ikke oven i din pris. Vi sælger ikke placeringer, badges eller fremhævninger.

Hvordan kommer jeg i kontakt med jer?

Skriv til kontakt@internetudbydere.nu. Handler det om en fejl i en pris, så send gerne et link til den side, hvor du har set noget andet — så går det hurtigere. Vi svarer også på henvendelser fra udbydere, journalister og studerende.

Prisniveauet

Hvad koster internet reelt?

Der er ingen geografisk prisforskel på internet i Danmark. Til gengæld er der stor forskel på, hvor mange der kan levere hos dig, og det er dét, der presser prisen.

HastighedReel pris pr. md. Upload på fiberUpload på kabel/5G Passer til
100 Mbit150–220 kr.100 Mbit10–20 Mbit 1–2 personer der streamer og surfer
300 Mbit180–260 kr.300 Mbit20–40 Mbit Familie med et par hjemmearbejdsdage
500 Mbit200–300 kr.500 Mbit30–60 Mbit Travl husstand med flere skærme samtidig
1000 Mbit250–380 kr.1000 Mbit50–90 Mbit Store husstande og tunge overførsler

Spændene er for den reelle månedspris — efter kampagnen er udløbet og oprettelsen er regnet med. Bemærk de to upload-kolonner: det er dér, teknologierne adskiller sig, ikke på download. Regn dit behov ud.

Sådan regner vi

  1. Kampagneprisen ganges med antallet af kampagnemåneder.
  2. Normalprisen ganges med de resterende måneder af bindingen.
  3. Oprettelse og routerpris lægges til.
  4. Summen deles med bindingsperioden.
  5. Ingen binding regnes over seks måneder.

Se hele metoden og de fire steder, hvor den har sine grænser.

Hvorfor det betyder noget

Skilteprisen holder tre måneder

Kampagneprisen løber tre til seks måneder. Derefter stiger den, typisk med 100 til 150 kroner om måneden. Læg kampagne, normalpris og oprettelse sammen og del med bindingsperioden — så har du det tal, der reelt rammer din konto.

De fleste sammenligningssider sorterer efter kampagneprisen, fordi den ser bedst ud i en tabel. Vi gør det ikke. Det betyder, at abonnementet med den laveste introduktionspris jævnligt ligger langt nede på vores liste — og at et tilbud, der ser dyrere ud, ofte er billigere over bindingsperioden.

Se hele markedet efter reel pris · Sådan tjener vi penge

Pas på

Seks fælder, uanset hvilken udbyder du vælger

De fleste ærgrelser skyldes ikke dårlige selskaber, men detaljer i vilkårene, som ingen læser.

Prisstigningen uden varsel

Kampagnen udløber, og prisen stiger fra den ene måned til den næste. Der kommer sjældent en mail. Skriv datoen i kalenderen den dag, du bestiller.

Routeren du glemte at sende retur

Den hyppigste ekstraregning ved et skifte — typisk 800 til 1.500 kroner. Send udstyret retur samme uge og gem kvitteringen. Se opsigelsesguiden.

To abonnementer i samme måned

Bestiller du nyt, før den gamle binding udløber, betaler du for begge. Find slutdatoen på din seneste regning, før du klikker.

Routerleje der ikke stod i prisen

39 til 79 kroner om måneden fremgår sjældent af den annoncerede pris. Over en bindingsperiode er det op til 474 kroner, du ikke havde regnet med.

Samlerabat du ikke fik spurgt om

Flere selskaber giver 20 til 50 kroner om måneden i rabat, hvis du har både mobil og internet hos dem. Det står sjældent i prissammenligningen, og det bliver aldrig tilbudt af sig selv. Spørg, når du alligevel ringer — det tager ti sekunder og er 240 til 600 kroner om året.

„Op til“ på en adresse der ikke kan levere det

Op til er ikke et løfte. Tjek den faktiske dækning på husnummer, ikke postnummer, før du betaler for hastighed, du ikke får. Se tal for din kommune.

Teknologierne

Fiber, kabel eller mobilt bredbånd?

Valget står sjældent om hastighed. Det står om upload, om stabilitet når alle er hjemme, og om du kan vente en til tre uger på en tekniker.

Fiber

Lysledere hele vejen ind til boligen. Upload er lige så hurtig som download, hvilket mærkes ved videomøder, skybackup og deling af store filer. Forsinkelsen er lav og stabil hele døgnet, fordi du har din egen streng frem for at dele en strækning med naboerne. 92,8 procent af landets adresser kan få det.

Se fiberpriser og dækning

Kabel (coax)

Det gamle tv-kabel, som stadig gør arbejdet. Download er på højde med fiber, og til streaming og surf mærker du ingen forskel. Upload er markant lavere, typisk 10 til 50 Mbit, og du deler kabelstrækningen med naboerne — derfor kan hastigheden falde mellem 17 og 22. Dækker 45,0 procent af landet, stærkest i byerne.

Se kabelpriser og dækning

Mobilt bredbånd (5G)

En router med SIM-kort, der henter forbindelsen fra nærmeste mast. Ingen tekniker, intet gravearbejde, klar på få dage og typisk uden binding. Kan leveres på stort set alle adresser. Til gengæld svinger hastigheden hen over døgnet, og uploaden er lavere end på fiber.

Se 5G-priser og dækning

Kan du få både fiber og kabel — det gælder 40,8 procent af landets adresser — er der reel konkurrence om dig, og der er mest at hente ved at sammenligne. Se hvordan det ser ud i din kommune.

Før du bestiller

Syv ting at tjekke i vilkårene

I den rækkefølge, de flytter mest på regningen. De fire første tager to minutter og afgør som regel, hvilket tilbud der reelt er billigst.

  1. Hvor længe løber kampagnen?

    Tre måneders rabat på en seks måneders binding halverer værdien af tilbuddet. Seks måneders rabat på seks måneders binding er hele rabatten. Det er den enkeltoplysning, der flytter mest — og den står altid med småt.

  2. Hvad er normalprisen bagefter?

    Forskellen mellem kampagne og normalpris er typisk 100 til 150 kroner om måneden. Står normalprisen ikke tydeligt på udbyderens side, så find den i vilkårene, før du siger ja. Uden det tal kan du ikke regne den reelle pris ud.

  3. Er der oprettelsesgebyr?

    Mellem 0 og 500 kroner. Fordelt over seks måneders binding svarer 300 kroner til 50 kroner ekstra om måneden — nok til at vende et regnestykke mellem to tilbud, der ellers ser ens ud.

  4. Er routeren inkluderet eller lejet?

    Månedlig routerleje på 39 til 79 kroner løber op og fremgår sjældent af den annoncerede pris. Betaler du leje, kan en engangsinvestering tjene sig hjem på under et år — men tjek først, om udbyderen kræver deres eget udstyr.

  5. Hvor lang er bindingen?

    Seks måneder er standard på fast forbindelse. Mobilt bredbånd er ofte helt uden. Ved du ikke, hvor længe du bliver boende, er friheden pengene værd — se hvornår binding er billigst.

  6. Hvad er opsigelsesvarslet?

    Typisk løbende måned plus en måned. Uden binding betyder ikke uden varsel. Det står i vilkårene på det konkrete produkt, og det er dem, der gælder — ikke markedsføringsteksten. Se opsigelsesguiden.

  7. Kan hastigheden faktisk leveres hos dig?

    „Op til 1000 Mbit“ er ikke et løfte. Dækning afgøres matrikel for matrikel, og to naboer kan have vidt forskellige muligheder. Slå op på husnummer, ikke postnummer, før du betaler for hastighed, du ikke får.

Dine rettigheder

Hvad du kan gøre, hvis noget går galt

14 dages fortrydelsesret

Bestiller du online, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven. Du behøver ikke begrunde det. Særligt relevant ved mobilt bredbånd, hvor dækningen indendørs først viser sig, når routeren står i stuen. Giv besked skriftligt inden fristen.

Prisstigning i bindingsperioden

Varsler udbyderen en væsentlig stigning, mens du er bundet, har du som regel ret til at opsige uden at betale restperioden. Fristen er kort — ofte 14 dage fra varslet står i din indbakke. Læs mailen, når den kommer, i stedet for at arkivere den.

Hvis der ikke leveres som aftalt

Betaler du for 500 Mbit og får konsekvent 80, leverer udbyderen ikke aftalen. Dokumentér med hastighedstests på kabel over flere dage, og klag skriftligt. Bliver det ikke løst, kan sagen indbringes for ankenævnet på teleområdet.

Ordbog

De ord, der står i vilkårene

Otte begreber, du støder på, når du sammenligner internet. De fleste er enklere, end de lyder — men de betyder noget for regningen.

Download og upload

Download er det, der kommer ind til dig: hjemmesider, streaming, spil. Upload er det, der sendes ud: dit billede på et videomøde, filer til skyen, det du deler. På fiber er de to lige hurtige. På kabel og 5G er upload markant lavere — typisk en tiendedel. Arbejder du hjemme, er upload det, der mærkes.

Mbit og MB

Mbit er hastighed, MB er mængde. 100 Mbit betyder 100 megabit i sekundet, og der går otte bit på en byte — så 100 Mbit henter cirka 12,5 MB i sekundet. Derfor tager en fil på 1 GB omkring 80 sekunder på en 100 Mbit-forbindelse.

Ping og latenstid

Forsinkelsen, før data når frem. Måles i millisekunder. Betyder intet for streaming, men alt for online spil og videomøder. Fiber har lav og stabil ping. 5G har højere og mere svingende, fordi signalet skal gennem luften og en mast.

Coax

Kabeltypen bag „kabelinternet“. Det er tv-kablet, der blev gravet ned for at levere fjernsyn, og som nu også bærer internet. Download er på højde med fiber, upload er det ikke, og du deler strækningen med naboerne.

Binding og opsigelsesvarsel

To forskellige ting. Binding er den periode, du ikke kan komme ud af aftalen uden at betale restperioden. Opsigelsesvarsel er den tid, der går fra du siger op, til abonnementet stopper — typisk løbende måned plus en måned. Uden binding betyder ikke uden varsel.

Oprettelse og etablering

Oprettelse er et administrativt gebyr på 0 til 500 kroner. Etablering er selve gravearbejdet, hvis der ikke er ført kabel ind til adressen — det kan koste 1.000 til 3.000 kroner og fremgår aldrig af månedsprisen.

Reel månedspris

Det tal, vi sorterer efter. Kampagnepris i kampagnemånederne, normalpris i resten af bindingen, plus oprettelse, delt med antallet af måneder. Det er dét, du reelt betaler i gennemsnit. Se hele regnestykket.

Netejer og tjenesteudbyder

Netejeren har gravet kablet ned. Tjenesteudbyderen sælger abonnementet. De er ofte ikke det samme selskab, og flere udbydere kan sælge på det samme kabel — til vidt forskellige priser. Se hvem der kører på hvad.

Markedet

Mange logoer, få net

Der findes over 25 selskaber, der sælger internet i Danmark. Der findes langt færre net. Det er den vigtigste ting at forstå, før man sammenligner priser.

Hvem har gravet kablet ned?

Fibernettet i Danmark er udrullet af energiselskaber og teleselskaber, ofte regionalt. Kabelnettet stammer fra de gamle antenneforeninger og tv-udbydere. Mobilnet drives af et fåtal operatører. Tilsammen udgør de infrastrukturen — og den er der kun én af på hver adresse.

Netejeren sælger typisk også abonnementer selv, men lejer samtidig kapacitet ud til andre selskaber. De selskaber markedsfører sig som selvstændige udbydere, og det er de også — men forbindelsen er fysisk den samme.

Hvad betyder det for prisen?

At to abonnementer kan være teknisk identiske og prismæssigt vidt forskellige. Køber du 1000 Mbit fiber hos to forskellige selskaber på samme adresse, får du præcis samme hastighed gennem præcis samme kabel. Forskellen ligger i kampagnen, bindingen, om routeren følger med og hvad kundeservicen dur til.

Netejeren er sjældent den billigste. Ofte tværtimod: de selskaber, der lejer sig ind, konkurrerer på pris, fordi de ikke har andet at konkurrere på. Se hvem der kører på hvilket net.

Praktisk konsekvens: tjek altid, om der er flere selskaber på dit net, før du forlænger hos den, du allerede har. Har du både fiber og kabel på adressen — det gælder 40,8 procent af landet — er der typisk fire til seks selskaber at vælge imellem. Se hvordan det ser ud i din kommune.

Sådan gør du i praksis

Fra adresse til bestilling på ti minutter

1

Slå adressen op

På husnummer, ikke postnummer. Så forsvinder alt det, der ikke kan leveres hos dig — typisk halvdelen af markedet.

2

Vælg det rigtige hastighedstrin

De fleste betaler for kapacitet, de aldrig rører. Regn behovet ud — det tager et minut og sparer typisk 600 til 1.200 kroner om året.

3

Sammenlign på reel pris

Ikke på kampagneprisen. Listerne her sorterer allerede sådan, men det er værd at kunne regne det selv, når du står hos udbyderen.

4

Ring før du skifter

Et konkret konkurrenttilbud i hånden giver jævnligt samme rabat som et skifte — uden besværet med at flytte forbindelse og udstyr.