Sidst opdateret

2.447.495 adresser · 98 kommuner · 594 postnumre

Internetdækning i Danmark: tallene bag kortet

De fleste dækningsoversigter er farvede kort uden tal. Vi har gennemgået Digitaliseringsstyrelsens rådata adresse for adresse og talt op — hvor mange boliger der konkret kan og ikke kan få fiber, kabel og gigabit, fordelt på regioner, kommuner og postnumre.

Gratis · Uforpligtende · Vi videregiver ingen oplysninger

0%

kan få fiber

0%

kan få kabel

0%

kan få mindst 1 Gbit

35.892

adresser uden fast forbindelse

Det store billede

Danmark er næsten færdigudbygget — men ikke der, hvor folk tror

Fiberdækningen er høj i næsten hele landet. Undtagelserne ligger ikke på landet, som de fleste antager. De ligger i hovedstaden.

Med 92,8 procent fiberdækning ligger Danmark blandt de bedst forsynede lande i Europa. 6 af landets 98 kommuner er fuldt udbyggede — samtlige adresser har fiber indberettet. Thisted, Frederikshavn, Morsø og Læsø er blandt dem.

Frederiksberg har 63,0 procent. Københavns Kommune 68,4 procent. Det er de to laveste blandt de folkerige kommuner, og forskellen til Thisted er over 30 procentpoint.

Forklaringen er ikke, at hovedstaden er glemt. Den er, at hovedstaden allerede havde et net. Coax-kablerne til fjernsyn blev gravet ned i byerne først, og da fiberudrulningen gik i gang, var forretningsgrundlaget for at grave et net nummer to ned ved siden af det eksisterende langt svagere.

Det har en konkret konsekvens: bor du i lejlighed i hovedstaden, er kabel og 5G ikke nødløsninger. De er de reelle valg.

Danmark i tal

Adresser i alt2.447.495
Forskellige veje97.260
Kan få fiber92,8 %
Kan få kabel45,0 %
Har kobber (xDSL)4,3 %
Både fiber og kabel40,8 %
Mindst 1 Gbit95,1 %
1 Gbit via fiber90,9 %
Mobil i snit594 Mbit
Uden fast forbindelse35.892

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen, udtræk 2026. Se metoden.

Landsdelene

Fiberdækning region for region

Forskellen mellem regionerne er større, end de fleste tror — og den går den modsatte vej af, hvad man skulle forvente.

RegionKommuner AdresserFiber KabelMobil i snit
Region Nordjylland11329.681
97,5 %
33,8 %570 Mbit
Region Sjælland17447.585
96,1 %
40,7 %583 Mbit
Region Midtjylland19597.476
95,3 %
45,3 %572 Mbit
Region Syddanmark22586.780
93,7 %
52,7 %604 Mbit
Region Hovedstaden29485.973
82,6 %
46,8 %633 Mbit

Vægtet efter antal adresser, ikke efter antal kommuner. En stor kommune tæller derfor tungere end en lille.

Bedst fiberdækning

KommuneFiber AdresserRegion
Frederikshavn100,0 %41.020Nordjylland
Thisted100,0 %29.768Nordjylland
Morsø100,0 %13.086Nordjylland
Læsø100,0 %3.673Nordjylland
Samsø99,9 %4.549Midtjylland
Vordingborg99,6 %29.255Sjælland
Hjørring99,4 %43.430Nordjylland
Odsherred99,3 %41.519Sjælland
Tønder99,3 %23.516Syddanmark
Varde99,0 %34.473Syddanmark
Faxe98,9 %18.821Sjælland
Esbjerg98,8 %47.763Syddanmark

Dårligst fiberdækning

KommuneFiber Mangler fiberRegion
Langeland53,4 %4.584Syddanmark
Frederiksberg63,0 %3.228Hovedstaden
København68,4 %23.842Hovedstaden
Fanø69,5 %1.509Syddanmark
Gladsaxe71,7 %5.038Hovedstaden
Herlev72,3 %2.549Hovedstaden
Ballerup78,5 %3.117Hovedstaden
Rødovre79,9 %2.324Hovedstaden
Albertslund80,1 %2.155Hovedstaden
Bornholm80,7 %4.806Hovedstaden
Ishøj81,0 %1.116Hovedstaden
Kerteminde82,3 %2.349Syddanmark

Hvor det ser anderledes ud

To lister, ingen andre viser

Fiber er ikke hele historien. I nogle kommuner er kabelnettet stærkere, og i andre er mobilnettet så hurtigt, at det ændrer regnestykket.

Højeste kabeldækning

KommuneKabel Fiber
Fanø96,9 %69,5 %
Ishøj81,6 %81,0 %
Odense78,6 %88,7 %
Greve76,8 %89,4 %
Fredericia74,4 %95,6 %

Hvor kabel er højere end fiber, er coax den mest udbredte teknologi. Download er på højde med fiber — uploaden er det ikke.

Hurtigste mobilnet

KommuneMobil i snit Fiber
Allerød776 Mbit89,3 %
Albertslund754 Mbit80,1 %
Brøndby730 Mbit86,2 %
Lyngby-Taarbæk683 Mbit84,4 %
Frederiksberg681 Mbit63,0 %

Høj mobilhastighed følger befolkningstæthed — flere master tættere på hinanden. Derfor topper hovedstadskommunerne, hvor fiberen er svagest.

Sådan læser du et dækningstal

Fire ting, tallene ikke fortæller

Dækningsdata er nyttige, men de bliver misbrugt. Her er de fire forbehold, vi selv bruger, når vi arbejder med dem.

  1. Et kommunetal siger intet om din adresse

    Dækning afgøres matrikel for matrikel. To naboer på samme vej kan have vidt forskellige muligheder, fordi der er gravet ind til den ene grund og ikke til den anden. I etagebyggeri kan det endda variere fra opgang til opgang. Kommunetallet fortæller, hvad der er sandsynligt — ikke hvad der er muligt hos dig.

  2. Udbudt er ikke det samme som leveret

    Datasættet viser, hvilke hastigheder selskaberne har indberettet som udbudte på adressen. Det er ikke en måling af, hvad der faktisk kommer ud af stikket. Vil du vide det, skal du måle — og så måle med kabel, ikke wifi.

  3. Data er op til et år gammel

    Selskaberne indberetter en til tre gange årligt. Graves der fiber i din vej i denne måned, står det først i næste udtræk. Tallene undervurderer derfor dækningen en smule frem for at overdrive den — hvilket er den rigtige vej at tage fejl.

  4. Flere udbydere betyder ikke flere net

    Et selskab, der lejer sig ind på en andens fiber, tæller med i dækningen. Der kan derfor være fem udbydere på din adresse og kun ét fysisk kabel. Det er ikke et problem — men det forklarer, hvorfor to abonnementer kan være teknisk identiske og prismæssigt vidt forskellige.

Skriver du en artikel eller en opgave? Vi deler gerne beregningerne bag tallene her, også udtræk der ikke står på siden. Alt bygger på et offentligt datasæt, og vi har ingen interesse i at holde det for os selv. Skriv til os.

Spørgsmål og svar

Om dækning i Danmark

Hvor mange danske adresser kan få fiber?

92,8 procent af landets 2.447.495 adresser har fiber indberettet som tilgængelig teknologi. Det svarer til cirka 2.272.042 boliger. De resterende 175.453 må vælge kabel, kobber eller mobilt bredbånd.

Hvorfor har hovedstaden dårligere fiberdækning end Nordjylland?

Fordi de tætte byområder allerede havde coax-kabler fra tv-nettet, da fiberudrulningen gik i gang i 2000'erne. Hvor der lå et brugbart net, var forretningsgrundlaget for at grave svagere. Frederiksberg har 63,0 procent fiber, mens 6 kommuner — hovedsagelig i Nord- og Midtjylland — er fuldt udbyggede.

Hvad betyder gigabitdækning?

At adressen kan få mindst 1000 Mbit på en fast forbindelse. 95,1 procent af landet kan det, men vejen dertil er forskellig: 90,9 procent når det via fiber med symmetrisk upload, resten via coax, hvor uploaden er en brøkdel. Det er en vigtig forskel, hvis du arbejder hjemme.

Hvor mange har både fiber og kabel?

40,8 procent af landets adresser har begge dele ført ind. På dem er der typisk fire til seks selskaber at vælge imellem frem for to eller tre — og det er dér, konkurrencen presser priserne mest. Slå din adresse op for at se, om du er blandt dem.

Hvor kommer tallene fra?

Digitaliseringsstyrelsens datasæt over udbudte hastigheder til private, udtræk 2026, tilgængeligt via Tjekditnet.dk. Vi har gennemgået samtlige 2.447.495 rækker — én pr. dansk adresse — og talt op pr. kommune og postnummer. En adresse tæller som dækket, hvis der er indberettet en downloadhastighed over nul for teknologien.

Hvor tit opdateres dækningsdata?

Selskaberne indberetter selv til Digitaliseringsstyrelsen en til tre gange årligt. Nye udrulninger kan derfor mangle i et udtræk. Det betyder, at tallene systematisk undervurderer dækningen en smule frem for at overdrive den.

Må jeg bruge jeres tal?

Ja. Tallene er beregninger på et offentligt datasæt, og vi deler dem gerne. Skriver du en artikel eller en opgave, må du citere frit — vi sætter pris på en henvisning, og vi hjælper gerne med udtræk, der ikke står på siden. Skriv via kontaktsiden.

Prisniveauet

Hvad koster abonnementet reelt?

Priserne herunder er landsdækkende. Det, der varierer, er hvad der kan leveres på din adresse — og dermed hvor mange selskaber der konkurrerer om dig.

HastighedReel pris pr. md. Upload på fiberUpload på kabel/5G Passer til
100 Mbit150–220 kr.100 Mbit10–20 Mbit 1–2 personer der streamer og surfer
300 Mbit180–260 kr.300 Mbit20–40 Mbit Familie med et par hjemmearbejdsdage
500 Mbit200–300 kr.500 Mbit30–60 Mbit Travl husstand med flere skærme samtidig
1000 Mbit250–380 kr.1000 Mbit50–90 Mbit Store husstande og tunge overførsler

Spændene er for den reelle månedspris — efter kampagnen er udløbet og oprettelsen er regnet med. Bemærk de to upload-kolonner: det er dér, teknologierne adskiller sig, ikke på download. Regn dit behov ud.

Sådan regner vi

  1. Kampagneprisen ganges med antallet af kampagnemåneder.
  2. Normalprisen ganges med de resterende måneder af bindingen.
  3. Oprettelse og routerpris lægges til.
  4. Summen deles med bindingsperioden.
  5. Ingen binding regnes over seks måneder.

Se hele metoden og de fire steder, hvor den har sine grænser.

Hvorfor det betyder noget

Skilteprisen holder tre måneder

Kampagneprisen løber tre til seks måneder. Derefter stiger den, typisk med 100 til 150 kroner om måneden. Læg kampagne, normalpris og oprettelse sammen og del med bindingsperioden — så har du det tal, der reelt rammer din konto.

De fleste sammenligningssider sorterer efter kampagneprisen, fordi den ser bedst ud i en tabel. Vi gør det ikke. Det betyder, at abonnementet med den laveste introduktionspris jævnligt ligger langt nede på vores liste — og at et tilbud, der ser dyrere ud, ofte er billigere over bindingsperioden.

Se hele markedet efter reel pris · Sådan tjener vi penge

Pas på

Seks fælder, uanset hvilken udbyder du vælger

De fleste ærgrelser skyldes ikke dårlige selskaber, men detaljer i vilkårene, som ingen læser.

Prisstigningen uden varsel

Kampagnen udløber, og prisen stiger fra den ene måned til den næste. Der kommer sjældent en mail. Skriv datoen i kalenderen den dag, du bestiller.

Routeren du glemte at sende retur

Den hyppigste ekstraregning ved et skifte — typisk 800 til 1.500 kroner. Send udstyret retur samme uge og gem kvitteringen. Se opsigelsesguiden.

To abonnementer i samme måned

Bestiller du nyt, før den gamle binding udløber, betaler du for begge. Find slutdatoen på din seneste regning, før du klikker.

Routerleje der ikke stod i prisen

39 til 79 kroner om måneden fremgår sjældent af den annoncerede pris. Over en bindingsperiode er det op til 474 kroner, du ikke havde regnet med.

Samlerabat du ikke fik spurgt om

Flere selskaber giver 20 til 50 kroner om måneden i rabat, hvis du har både mobil og internet hos dem. Det står sjældent i prissammenligningen, og det bliver aldrig tilbudt af sig selv. Spørg, når du alligevel ringer — det tager ti sekunder og er 240 til 600 kroner om året.

„Op til“ på en adresse der ikke kan levere det

Op til er ikke et løfte. Tjek den faktiske dækning på husnummer, ikke postnummer, før du betaler for hastighed, du ikke får. Se tal for din kommune.

Teknologierne

Fiber, kabel eller mobilt bredbånd?

Alle tre teknologier kan levere rigeligt med download til en almindelig husstand. Forskellen ligger i upload, i hvor stabil forbindelsen er hen over døgnet, og i hvor hurtigt du kan komme i gang.

Fiber

Lysledere hele vejen ind til boligen. Upload er lige så hurtig som download, hvilket mærkes ved videomøder, skybackup og deling af store filer. Forsinkelsen er lav og stabil hele døgnet, fordi du har din egen streng frem for at dele en strækning med naboerne. 92,8 procent af landets adresser kan få det.

Se fiberpriser og dækning

Kabel (coax)

Det gamle tv-kabel, som stadig gør arbejdet. Download er på højde med fiber, og til streaming og surf mærker du ingen forskel. Upload er markant lavere, typisk 10 til 50 Mbit, og du deler kabelstrækningen med naboerne — derfor kan hastigheden falde mellem 17 og 22. Dækker 45,0 procent af landet, stærkest i byerne.

Se kabelpriser og dækning

Mobilt bredbånd (5G)

En router med SIM-kort, der henter forbindelsen fra nærmeste mast. Ingen tekniker, intet gravearbejde, klar på få dage og typisk uden binding. Kan leveres på stort set alle adresser. Til gengæld svinger hastigheden hen over døgnet, og uploaden er lavere end på fiber.

Se 5G-priser og dækning

Kan du få både fiber og kabel — det gælder 40,8 procent af landets adresser — er der reel konkurrence om dig, og der er mest at hente ved at sammenligne. Se hvordan det ser ud i din kommune.

Før du bestiller

Syv ting at tjekke i vilkårene

I den rækkefølge, de flytter mest på regningen. De fire første tager to minutter og afgør som regel, hvilket tilbud der reelt er billigst.

  1. Hvor længe løber kampagnen?

    Tre måneders rabat på en seks måneders binding halverer værdien af tilbuddet. Seks måneders rabat på seks måneders binding er hele rabatten. Det er den enkeltoplysning, der flytter mest — og den står altid med småt.

  2. Hvad er normalprisen bagefter?

    Forskellen mellem kampagne og normalpris er typisk 100 til 150 kroner om måneden. Står normalprisen ikke tydeligt på udbyderens side, så find den i vilkårene, før du siger ja. Uden det tal kan du ikke regne den reelle pris ud.

  3. Er der oprettelsesgebyr?

    Mellem 0 og 500 kroner. Fordelt over seks måneders binding svarer 300 kroner til 50 kroner ekstra om måneden — nok til at vende et regnestykke mellem to tilbud, der ellers ser ens ud.

  4. Er routeren inkluderet eller lejet?

    Månedlig routerleje på 39 til 79 kroner løber op og fremgår sjældent af den annoncerede pris. Betaler du leje, kan en engangsinvestering tjene sig hjem på under et år — men tjek først, om udbyderen kræver deres eget udstyr.

  5. Hvor lang er bindingen?

    Seks måneder er standard på fast forbindelse. Mobilt bredbånd er ofte helt uden. Ved du ikke, hvor længe du bliver boende, er friheden pengene værd — se hvornår binding er billigst.

  6. Hvad er opsigelsesvarslet?

    Typisk løbende måned plus en måned. Uden binding betyder ikke uden varsel. Det står i vilkårene på det konkrete produkt, og det er dem, der gælder — ikke markedsføringsteksten. Se opsigelsesguiden.

  7. Kan hastigheden faktisk leveres hos dig?

    „Op til 1000 Mbit“ er ikke et løfte. Dækning afgøres matrikel for matrikel, og to naboer kan have vidt forskellige muligheder. Slå op på husnummer, ikke postnummer, før du betaler for hastighed, du ikke får.

Dine rettigheder

Hvad du kan gøre, hvis noget går galt

14 dages fortrydelsesret

Bestiller du online, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven. Du behøver ikke begrunde det. Særligt relevant ved mobilt bredbånd, hvor dækningen indendørs først viser sig, når routeren står i stuen. Giv besked skriftligt inden fristen.

Prisstigning i bindingsperioden

Varsler udbyderen en væsentlig stigning, mens du er bundet, har du som regel ret til at opsige uden at betale restperioden. Fristen er kort — ofte 14 dage fra varslet står i din indbakke. Læs mailen, når den kommer, i stedet for at arkivere den.

Hvis der ikke leveres som aftalt

Betaler du for 500 Mbit og får konsekvent 80, leverer udbyderen ikke aftalen. Dokumentér med hastighedstests på kabel over flere dage, og klag skriftligt. Bliver det ikke løst, kan sagen indbringes for ankenævnet på teleområdet.

Ordbog

De ord, der står i vilkårene

Otte begreber, du støder på, når du sammenligner internet. De fleste er enklere, end de lyder — men de betyder noget for regningen.

Download og upload

Download er det, der kommer ind til dig: hjemmesider, streaming, spil. Upload er det, der sendes ud: dit billede på et videomøde, filer til skyen, det du deler. På fiber er de to lige hurtige. På kabel og 5G er upload markant lavere — typisk en tiendedel. Arbejder du hjemme, er upload det, der mærkes.

Mbit og MB

Mbit er hastighed, MB er mængde. 100 Mbit betyder 100 megabit i sekundet, og der går otte bit på en byte — så 100 Mbit henter cirka 12,5 MB i sekundet. Derfor tager en fil på 1 GB omkring 80 sekunder på en 100 Mbit-forbindelse.

Ping og latenstid

Forsinkelsen, før data når frem. Måles i millisekunder. Betyder intet for streaming, men alt for online spil og videomøder. Fiber har lav og stabil ping. 5G har højere og mere svingende, fordi signalet skal gennem luften og en mast.

Coax

Kabeltypen bag „kabelinternet“. Det er tv-kablet, der blev gravet ned for at levere fjernsyn, og som nu også bærer internet. Download er på højde med fiber, upload er det ikke, og du deler strækningen med naboerne.

Binding og opsigelsesvarsel

To forskellige ting. Binding er den periode, du ikke kan komme ud af aftalen uden at betale restperioden. Opsigelsesvarsel er den tid, der går fra du siger op, til abonnementet stopper — typisk løbende måned plus en måned. Uden binding betyder ikke uden varsel.

Oprettelse og etablering

Oprettelse er et administrativt gebyr på 0 til 500 kroner. Etablering er selve gravearbejdet, hvis der ikke er ført kabel ind til adressen — det kan koste 1.000 til 3.000 kroner og fremgår aldrig af månedsprisen.

Reel månedspris

Det tal, vi sorterer efter. Kampagnepris i kampagnemånederne, normalpris i resten af bindingen, plus oprettelse, delt med antallet af måneder. Det er dét, du reelt betaler i gennemsnit. Se hele regnestykket.

Netejer og tjenesteudbyder

Netejeren har gravet kablet ned. Tjenesteudbyderen sælger abonnementet. De er ofte ikke det samme selskab, og flere udbydere kan sælge på det samme kabel — til vidt forskellige priser. Se hvem der kører på hvad.

Markedet

Mange logoer, få net

Der findes over 25 selskaber, der sælger internet i Danmark. Der findes langt færre net. Det er den vigtigste ting at forstå, før man sammenligner priser.

Hvem har gravet kablet ned?

Fibernettet i Danmark er udrullet af energiselskaber og teleselskaber, ofte regionalt. Kabelnettet stammer fra de gamle antenneforeninger og tv-udbydere. Mobilnet drives af et fåtal operatører. Tilsammen udgør de infrastrukturen — og den er der kun én af på hver adresse.

Netejeren sælger typisk også abonnementer selv, men lejer samtidig kapacitet ud til andre selskaber. De selskaber markedsfører sig som selvstændige udbydere, og det er de også — men forbindelsen er fysisk den samme.

Hvad betyder det for prisen?

At to abonnementer kan være teknisk identiske og prismæssigt vidt forskellige. Køber du 1000 Mbit fiber hos to forskellige selskaber på samme adresse, får du præcis samme hastighed gennem præcis samme kabel. Forskellen ligger i kampagnen, bindingen, om routeren følger med og hvad kundeservicen dur til.

Netejeren er sjældent den billigste. Ofte tværtimod: de selskaber, der lejer sig ind, konkurrerer på pris, fordi de ikke har andet at konkurrere på. Se hvem der kører på hvilket net.

Praktisk konsekvens: tjek altid, om der er flere selskaber på dit net, før du forlænger hos den, du allerede har. Har du både fiber og kabel på adressen — det gælder 40,8 procent af landet — er der typisk fire til seks selskaber at vælge imellem. Se hvordan det ser ud i din kommune.

Sådan gør du i praksis

Fra adresse til bestilling på ti minutter

1

Slå adressen op

På husnummer, ikke postnummer. Så forsvinder alt det, der ikke kan leveres hos dig — typisk halvdelen af markedet.

2

Vælg det rigtige hastighedstrin

De fleste betaler for kapacitet, de aldrig rører. Regn behovet ud — det tager et minut og sparer typisk 600 til 1.200 kroner om året.

3

Sammenlign på reel pris

Ikke på kampagneprisen. Listerne her sorterer allerede sådan, men det er værd at kunne regne det selv, når du står hos udbyderen.

4

Ring før du skifter

Et konkret konkurrenttilbud i hånden giver jævnligt samme rabat som et skifte — uden besværet med at flytte forbindelse og udstyr.

Forskellen

Hvorfor vores tal ser anderledes ud end andres

Tre valg adskiller denne side fra de øvrige danske sammenligningstjenester. De koster os alle sammen penge, og de er alle sammen bevidste.

Vi sorterer efter reel pris

De fleste sorterer efter kampagneprisen, fordi den ser bedst ud. Vi lægger kampagne, normalpris og oprettelse sammen og deler med bindingsperioden. Det betyder, at abonnementet med den laveste skiltepris jævnligt ligger langt nede på vores liste — og at et tilbud, der ser dyrere ud, ofte er billigere. Se regnestykket.

Vi har regnet på rådataen

Konkurrenternes bysider skriver, at din by har „gode fibermuligheder“. Vi har gennemgået Digitaliseringsstyrelsens datasæt over samtlige 2.447.495 danske adresser og talt op, hvor mange boliger der konkret kan og ikke kan få fiber — i hver af landets 98 kommuner og 594 postnumre. Se din kommune.

Vi skriver ulemperne op

Vi tjener penge, når nogen bestiller. Netop derfor står kritikken lige så tydeligt som rosen på hver enkelt udbyderside. Vi sætter heller ikke anmeldelsestal ind manuelt — opdigtede stjerner er ulovlige og den nemmeste måde at miste tillid på. Se udbyderne.

Og så det, vi ikke kan: listen dækker ikke hele markedet, kun de udbydere vi har aftale med. Der findes over 25 selskaber i Danmark. Vil du tjekke os efter, kan du slå din adresse op gratis hos Tjekditnet.dk, som drives af Digitaliseringsstyrelsen. Læs mere om, hvem vi er.