Adtractions prisfeed
Priser, kampagnepriser, hastigheder, binding og oprettelse kommer fra det
produktfeed, udbyderne selv leverer gennem affiliatenetværket Adtraction. Feedet
hentes automatisk hver morgen. Forsendelse, der kun står i salgsteksten, lægges til
oprettelsen. Kampagnens længde læses ud af udbyderens egen kampagnetekst, fx „99
kr/md første 3 mdr“.
Bruges til: priser og produktvilkår
Digitaliseringsstyrelsens bredbåndskortlægning
Udbudte hastigheder til private inkl. mobil, udtræk 2026, med én række pr. dansk
adresse for fiber, kabel, kobber og mobil. Vi har gennemgået alle
2.447.495 rækker og talt op pr. kommune og postnummer. Tallene for
sommerhuse kommer fra styrelsens baggrundsdata, fane „Sommerhuse“.
Bruges til: dækningstal, adressesøgning og
dækning pr. adresse
Tjekditnet.dk
Når du har valgt en adresse, slår vi op hos Tjekditnet.dk, hvilke selskaber der har
indberettet en forbindelse på netop den adresse. Opslaget går gennem vores egen
server med adressens husnummer-ID, og svaret gemmes i 7 dage.
Bruges til: selskaber på adressen ·
tjekditnet.dk
Udbydernes egne vilkår
Udbydersiderne og guiderne bygger på udbydernes produktsider og
abonnementsvilkår, og reglerne om binding og opsigelse på
slutbrugerbekendtgørelsen. Kilderne er linket på de enkelte sider.
Bruges til: udbyderbeskrivelser og
guides