Uafhængig måling

Test din hastighed — og få at vide hvad tallet betyder

De fleste hastighedstests giver dig et tal og lader dig stå med det. Vi regner videre: får du det, du betaler for? Betaler du for mere, end I bruger? Og er det abonnementet eller dit wifi, der er problemet?

  • Måler download, upload og forsinkelse
  • Uafhængig af udbyderne — og af os
  • Gratis, ingen tilmelding, tager 20 sekunder

Gratis · Ingen tilmelding · Ingen data sendes til os

Sådan måler du rigtigt

Fem ting der ødelægger en hastighedstest

De fleste, der tror de har et abonnementsproblem, har lavet en af dem.

Du måler på wifi

Den hyppigste. Wifi taber typisk halvdelen eller mere af det, der kommer ind til routeren. Sæt en computer i med netværkskabel, hvis du vil vide, hvad du reelt får leveret. Otte greb til bedre wifi.

Der kører noget i baggrunden

En opdatering, en backup eller nogen der streamer i et andet rum. Luk det ned, eller mål på et tidspunkt hvor huset er stille — ellers måler du resten.

Du måler kun én gang

Hastigheden svinger. Mål tre gange på forskellige tidspunkter, og brug gennemsnittet. Én måling om formiddagen siger intet om, hvordan det er klokken 20.

Enheden kan ikke følge med

En ældre bærbar eller telefon kan have et netværkskort, der topper langt under din forbindelse. Prøv med en anden enhed, før du klager til udbyderen.

Du måler gennem VPN

En VPN krypterer og omdirigerer al trafik, og det koster hastighed — ofte en tredjedel. Slå den fra under testen.

Sådan gør du det rigtigt

Netværkskabel direkte i routeren, alt andet lukket, VPN fra, tre målinger på forskellige tidspunkter. Så har du et tal, du kan bruge over for udbyderen.

Spørgsmål og svar

Om hastighed og måling

Hvorfor får jeg ikke den hastighed, jeg betaler for?

Fire ting kan forklare det. Målingen er lavet på wifi frem for kabel, og der taber du typisk halvdelen. Enheden er for gammel til at modtage mere. Du deler kapacitet med naboerne på coax eller 5G, og det er aften. Eller udbyderen leverer reelt ikke det aftalte. Test med kabel direkte i routeren for at udelukke de tre første.

Hvad er en normal hastighed?

Det afhænger af, hvad du betaler for. En tommelfingerregel: på kabel bør du få mindst 80 procent af den lovede hastighed, når du måler med netværkskabel. På wifi er 40 til 60 procent almindeligt og ikke i sig selv et problem. På 5G svinger det mest — mål flere gange og på forskellige tidspunkter.

Hvor meget hastighed har jeg brug for?

Mindre end de fleste tror. En 4K-stream fylder 25 Mbit. Et videomøde bruger omkring 5 Mbit. Fire personer, der streamer HD samtidig, holder sig under 100 Mbit. Betaler du for 1000 Mbit, betaler du med stor sandsynlighed for kapacitet, ingen i husstanden rører.

Hvorfor er upload lavere end download?

Fordi teknologien er bygget sådan. På fiber er de to ens. På kabel er upload typisk 10 til 50 Mbit mod 500 eller 1000 ned. På 5G ligger den mellem 10 og 90. Til streaming betyder det ingenting. Til videomøder og backup til skyen betyder det alt — dit eget billede skal jo også sendes.

Hvad er ping, og hvornår betyder det noget?

Ping er forsinkelsen, før data når frem, målt i millisekunder. Under 20 er godt, over 60 mærkes i online spil. Til streaming og surf betyder ping ingenting — det er båndbredden, der tæller. Fiber har den laveste og mest stabile ping.

Hvad kan jeg gøre, hvis udbyderen ikke leverer?

Dokumentér det først: mål med netværkskabel direkte i routeren, på forskellige tidspunkter, over flere dage, og gem resultaterne. Klag derefter skriftligt til udbyderen med målingerne vedhæftet. Bliver det ikke løst, kan sagen indbringes for ankenævnet på teleområdet. Leverer de vedvarende ikke det aftalte, er det en misligholdelse, og du kan som regel komme ud af bindingen.

Hvorfor er testen langsommere om aftenen?

Fordi du deler kapacitet. På coax deler du kabelstrækningen med naboerne, på 5G deler du masten med hele området. Mellem 17 og 22 er alle hjemme, og det mærkes. Fiber deler du ikke — der har du din egen streng, og hastigheden er den samme hele døgnet.

Hvem står bag målingen?

Measurement Lab, et uafhængigt forskningsprojekt støttet af blandt andre Google og Cloudflare. Målingen kører direkte mellem din browser og deres servere — den går ikke gennem os, og vi kan ikke påvirke resultatet. Til gengæld offentliggøres data, hvilket står forklaret over testen.

Hvor mange Mbit?Regn dit reelle behov ud Langsomt internet?Find fejlen før du opgraderer Billigt internetHvis det alligevel er abonnementet Din kommuneSe hvad der kan leveres hos dig

Teknologierne

Fiber, kabel eller mobilt bredbånd?

Download er sjældent det, der adskiller de tre. Det er upload, forsinkelse og leveringstid, der afgør, hvad der passer til din husstand.

Fiber

Lysledere hele vejen ind til boligen. Upload er lige så hurtig som download, hvilket mærkes ved videomøder, skybackup og deling af store filer. Forsinkelsen er lav og stabil hele døgnet, fordi du har din egen streng frem for at dele en strækning med naboerne. 92,8 procent af landets adresser kan få det.

Se fiberpriser og dækning

Kabel (coax)

Det gamle tv-kabel, som stadig gør arbejdet. Download er på højde med fiber, og til streaming og surf mærker du ingen forskel. Upload er markant lavere, typisk 10 til 50 Mbit, og du deler kabelstrækningen med naboerne — derfor kan hastigheden falde mellem 17 og 22. Dækker 45,0 procent af landet, stærkest i byerne.

Se kabelpriser og dækning

Mobilt bredbånd (5G)

En router med SIM-kort, der henter forbindelsen fra nærmeste mast. Ingen tekniker, intet gravearbejde, klar på få dage og typisk uden binding. Kan leveres på stort set alle adresser. Til gengæld svinger hastigheden hen over døgnet, og uploaden er lavere end på fiber.

Se 5G-priser og dækning

Kan du få både fiber og kabel — det gælder 40,8 procent af landets adresser — er der reel konkurrence om dig, og der er mest at hente ved at sammenligne. Se hvordan det ser ud i din kommune.

Før du bestiller

Syv ting at tjekke i vilkårene

I den rækkefølge, de flytter mest på regningen. De fire første tager to minutter og afgør som regel, hvilket tilbud der reelt er billigst.

  1. Hvor længe løber kampagnen?

    Tre måneders rabat på en seks måneders binding halverer værdien af tilbuddet. Seks måneders rabat på seks måneders binding er hele rabatten. Det er den enkeltoplysning, der flytter mest — og den står altid med småt.

  2. Hvad er normalprisen bagefter?

    Forskellen mellem kampagne og normalpris er typisk 100 til 150 kroner om måneden. Står normalprisen ikke tydeligt på udbyderens side, så find den i vilkårene, før du siger ja. Uden det tal kan du ikke regne den reelle pris ud.

  3. Er der oprettelsesgebyr?

    Mellem 0 og 500 kroner. Fordelt over seks måneders binding svarer 300 kroner til 50 kroner ekstra om måneden — nok til at vende et regnestykke mellem to tilbud, der ellers ser ens ud.

  4. Er routeren inkluderet eller lejet?

    Månedlig routerleje på 39 til 79 kroner løber op og fremgår sjældent af den annoncerede pris. Betaler du leje, kan en engangsinvestering tjene sig hjem på under et år — men tjek først, om udbyderen kræver deres eget udstyr.

  5. Hvor lang er bindingen?

    Seks måneder er standard på fast forbindelse. Mobilt bredbånd er ofte helt uden. Ved du ikke, hvor længe du bliver boende, er friheden pengene værd — se hvornår binding er billigst.

  6. Hvad er opsigelsesvarslet?

    Typisk løbende måned plus en måned. Uden binding betyder ikke uden varsel. Det står i vilkårene på det konkrete produkt, og det er dem, der gælder — ikke markedsføringsteksten. Se opsigelsesguiden.

  7. Kan hastigheden faktisk leveres hos dig?

    „Op til 1000 Mbit“ er ikke et løfte. Dækning afgøres matrikel for matrikel, og to naboer kan have vidt forskellige muligheder. Slå op på husnummer, ikke postnummer, før du betaler for hastighed, du ikke får.

Dine rettigheder

Hvad du kan gøre, hvis noget går galt

14 dages fortrydelsesret

Bestiller du online, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven. Du behøver ikke begrunde det. Særligt relevant ved mobilt bredbånd, hvor dækningen indendørs først viser sig, når routeren står i stuen. Giv besked skriftligt inden fristen.

Prisstigning i bindingsperioden

Varsler udbyderen en væsentlig stigning, mens du er bundet, har du som regel ret til at opsige uden at betale restperioden. Fristen er kort — ofte 14 dage fra varslet står i din indbakke. Læs mailen, når den kommer, i stedet for at arkivere den.

Hvis der ikke leveres som aftalt

Betaler du for 500 Mbit og får konsekvent 80, leverer udbyderen ikke aftalen. Dokumentér med hastighedstests på kabel over flere dage, og klag skriftligt. Bliver det ikke løst, kan sagen indbringes for ankenævnet på teleområdet.

Ordbog

De ord, der står i vilkårene

Otte begreber, du støder på, når du sammenligner internet. De fleste er enklere, end de lyder — men de betyder noget for regningen.

Download og upload

Download er det, der kommer ind til dig: hjemmesider, streaming, spil. Upload er det, der sendes ud: dit billede på et videomøde, filer til skyen, det du deler. På fiber er de to lige hurtige. På kabel og 5G er upload markant lavere — typisk en tiendedel. Arbejder du hjemme, er upload det, der mærkes.

Mbit og MB

Mbit er hastighed, MB er mængde. 100 Mbit betyder 100 megabit i sekundet, og der går otte bit på en byte — så 100 Mbit henter cirka 12,5 MB i sekundet. Derfor tager en fil på 1 GB omkring 80 sekunder på en 100 Mbit-forbindelse.

Ping og latenstid

Forsinkelsen, før data når frem. Måles i millisekunder. Betyder intet for streaming, men alt for online spil og videomøder. Fiber har lav og stabil ping. 5G har højere og mere svingende, fordi signalet skal gennem luften og en mast.

Coax

Kabeltypen bag „kabelinternet“. Det er tv-kablet, der blev gravet ned for at levere fjernsyn, og som nu også bærer internet. Download er på højde med fiber, upload er det ikke, og du deler strækningen med naboerne.

Binding og opsigelsesvarsel

To forskellige ting. Binding er den periode, du ikke kan komme ud af aftalen uden at betale restperioden. Opsigelsesvarsel er den tid, der går fra du siger op, til abonnementet stopper — typisk løbende måned plus en måned. Uden binding betyder ikke uden varsel.

Oprettelse og etablering

Oprettelse er et administrativt gebyr på 0 til 500 kroner. Etablering er selve gravearbejdet, hvis der ikke er ført kabel ind til adressen — det kan koste 1.000 til 3.000 kroner og fremgår aldrig af månedsprisen.

Reel månedspris

Det tal, vi sorterer efter. Kampagnepris i kampagnemånederne, normalpris i resten af bindingen, plus oprettelse, delt med antallet af måneder. Det er dét, du reelt betaler i gennemsnit. Se hele regnestykket.

Netejer og tjenesteudbyder

Netejeren har gravet kablet ned. Tjenesteudbyderen sælger abonnementet. De er ofte ikke det samme selskab, og flere udbydere kan sælge på det samme kabel — til vidt forskellige priser. Se hvem der kører på hvad.

Markedet

Mange logoer, få net

Der findes over 25 selskaber, der sælger internet i Danmark. Der findes langt færre net. Det er den vigtigste ting at forstå, før man sammenligner priser.

Hvem har gravet kablet ned?

Fibernettet i Danmark er udrullet af energiselskaber og teleselskaber, ofte regionalt. Kabelnettet stammer fra de gamle antenneforeninger og tv-udbydere. Mobilnet drives af et fåtal operatører. Tilsammen udgør de infrastrukturen — og den er der kun én af på hver adresse.

Netejeren sælger typisk også abonnementer selv, men lejer samtidig kapacitet ud til andre selskaber. De selskaber markedsfører sig som selvstændige udbydere, og det er de også — men forbindelsen er fysisk den samme.

Hvad betyder det for prisen?

At to abonnementer kan være teknisk identiske og prismæssigt vidt forskellige. Køber du 1000 Mbit fiber hos to forskellige selskaber på samme adresse, får du præcis samme hastighed gennem præcis samme kabel. Forskellen ligger i kampagnen, bindingen, om routeren følger med og hvad kundeservicen dur til.

Netejeren er sjældent den billigste. Ofte tværtimod: de selskaber, der lejer sig ind, konkurrerer på pris, fordi de ikke har andet at konkurrere på. Se hvem der kører på hvilket net.

Praktisk konsekvens: tjek altid, om der er flere selskaber på dit net, før du forlænger hos den, du allerede har. Har du både fiber og kabel på adressen — det gælder 40,8 procent af landet — er der typisk fire til seks selskaber at vælge imellem. Se hvordan det ser ud i din kommune.

Sådan gør du i praksis

Fra adresse til bestilling på ti minutter

1

Slå adressen op

På husnummer, ikke postnummer. Så forsvinder alt det, der ikke kan leveres hos dig — typisk halvdelen af markedet.

2

Vælg det rigtige hastighedstrin

De fleste betaler for kapacitet, de aldrig rører. Regn behovet ud — det tager et minut og sparer typisk 600 til 1.200 kroner om året.

3

Sammenlign på reel pris

Ikke på kampagneprisen. Listerne her sorterer allerede sådan, men det er værd at kunne regne det selv, når du står hos udbyderen.

4

Ring før du skifter

Et konkret konkurrenttilbud i hånden giver jævnligt samme rabat som et skifte — uden besværet med at flytte forbindelse og udstyr.

Forskellen

Hvorfor vores tal ser anderledes ud end andres

Tre valg adskiller denne side fra de øvrige danske sammenligningstjenester. De koster os alle sammen penge, og de er alle sammen bevidste.

Vi sorterer efter reel pris

De fleste sorterer efter kampagneprisen, fordi den ser bedst ud. Vi lægger kampagne, normalpris og oprettelse sammen og deler med bindingsperioden. Det betyder, at abonnementet med den laveste skiltepris jævnligt ligger langt nede på vores liste — og at et tilbud, der ser dyrere ud, ofte er billigere. Se regnestykket.

Vi har regnet på rådataen

Konkurrenternes bysider skriver, at din by har „gode fibermuligheder“. Vi har gennemgået Digitaliseringsstyrelsens datasæt over samtlige 2.447.495 danske adresser og talt op, hvor mange boliger der konkret kan og ikke kan få fiber — i hver af landets 98 kommuner og 594 postnumre. Se din kommune.

Vi skriver ulemperne op

Vi tjener penge, når nogen bestiller. Netop derfor står kritikken lige så tydeligt som rosen på hver enkelt udbyderside. Vi sætter heller ikke anmeldelsestal ind manuelt — opdigtede stjerner er ulovlige og den nemmeste måde at miste tillid på. Se udbyderne.

Og så det, vi ikke kan: listen dækker ikke hele markedet, kun de udbydere vi har aftale med. Der findes over 25 selskaber i Danmark. Vil du tjekke os efter, kan du slå din adresse op gratis hos Tjekditnet.dk, som drives af Digitaliseringsstyrelsen. Læs mere om, hvem vi er.

Dækning i din kommune

Se de rigtige tal, hvor du bor

Vi har gennemgået Digitaliseringsstyrelsens datasæt adresse for adresse og talt op, hvor mange boliger der kan og ikke kan få fiber — i hver af landets 98 kommuner og 594 postnumre.

AarhusAalborgKøbenhavnOdenseVejleEsbjergViborgHjørringSilkeborgOdsherredFrederikshavnKoldingGuldborgsundRingkøbing-SkjernNæstvedHerningSlagelseRandersHorsensSønderborgVardeHolbækSyddjursKalundborgRoskildeGribskovLollandJammerbugtThistedVordingborgAabenraaHolstebroSvendborgFaaborg-MidtfynHaderslevNorddjursSkanderborgSkiveHedenstedBornholmFrederikssundKøgeMariagerfjordTønderHelsingørVesthimmerlandsFavrskovVejenHalsnæsAssensMiddelfartGreveFredericiaIkast-BrandeFaxeBrønderslevNordfynsHillerødRudersdalEgedalGentofteGladsaxeHøje-TaastrupFuresøNyborgFredensborgLyngby-TaarbækSorøBillundRebildLejreBallerupHvidovreRingstedKertemindeMorsøStevnsLemvigTårnbyOdderRødovreStruerAlbertslundAllerødLangelandSolrødHerlevHørsholmFrederiksbergBrøndbyGlostrupDragørIshøjÆrøFanøVallensbækSamsøLæsøAlle 98 kommuner