Før du opgraderer

Langsomt internet? Det er sjældent abonnementet

De fleste, der køber et hurtigere abonnement, havde ikke et hastighedsproblem — de havde et wifi-problem. Her er, hvordan du finder ud af hvilket af de to du har, og hvad der rent faktisk hjælper.

Test først, køb bagefter. Sæt en computer i routeren med netværkskabel og lav en hastighedstest. Er tallet tæt på det, du betaler for, er problemet dit trådløse net — og så sparer du penge ved at læse videre i stedet for at opgradere.

I rækkefølge

Otte greb, fra gratis til dyrt

Start øverst. De fire første koster ingenting og løser problemet i de fleste hjem.

  1. Flyt routeren ud af skabet

    Signalet breder sig som en kugle. En router i et lukket skab, bag fjernsynet eller i et hjørne sender halvdelen af dækningen ind i en væg. Sæt den frit, centralt i boligen og i hoftehøjde eller højere. Det er det største gratis greb, og det tager to minutter.

  2. Væk fra metal, vand og mikrobølger

    Akvarier, radiatorer, køleskabe og mikroovne dæmper signalet mærkbart. Mikroovnen sender på præcis 2,4 GHz, så en router ved siden af den taber forbindelse, hver gang nogen varmer mad. Halvanden meter afstand er nok.

  3. Genstart routeren — og gør det sjældent

    En genstart rydder op i hukommelsen og henter nye kanalindstillinger. Men skal du genstarte den hver uge for at holde hastigheden, er routeren for gammel eller overbelastet. Så er det ikke en løsning, det er et symptom.

  4. Brug 5 GHz, hvor du kan

    Hurtigere og langt mindre plaget af naboer. Rækkevidden er kortere og går dårligere gennem beton, så brug 5 GHz i samme rum og på samme etage som routeren, og lad 2,4 GHz tage den fjerne ende af boligen.

  5. Sæt de tunge enheder på kabel

    Fjernsyn, spillekonsol og stationær computer står som regel stille. Et netværkskabel til dem koster under hundrede kroner, giver dem fuld hastighed og frigør plads på wifiet til alt det, der faktisk flytter sig.

  6. Skift til en nyere router

    Er routeren over fire-fem år gammel, understøtter den sandsynligvis ikke wifi 6 og har svagere antenner. Har du en lånerouter fra udbyderen, så spørg om en nyere model — det er ofte gratis. Ellers koster en god router 700 til 1.500 kroner.

  7. Overvej mesh i store eller tunge boliger

    To eller tre enheder, der deler netværksnavn og sender signalet videre. Løser døde hjørner i huse over cirka 120 kvadratmeter og i lejligheder med armeret beton. Pris fra omkring 1.200 kroner. Det gør ikke forbindelsen hurtigere — det gør den tilgængelig flere steder.

  8. Først nu: overvej et hurtigere abonnement

    Hvis kabeltesten viser, at du reelt får den hastighed, du betaler for, og den stadig ikke rækker, så er det abonnementet. Men tjek først, om du overhovedet har brug for mere — de fleste har ikke.

Symptomer

Hvad problemet sandsynligvis er

Det du opleverSandsynlig årsag Det der hjælper
Langsomt i ét bestemt rumRækkevidde eller væg Flyt routeren, eller mesh
Langsomt overalt, også på kabelAbonnement eller fejl på linjen Kontakt udbyderen
Langsomt kl. 17–22Delt kapacitet på coax eller 5G Skift til fiber, hvis du kan
Hakkende videomøderLav upload Fiber giver symmetrisk hastighed
Høj ping i spilForsinkelse, ikke båndbredde Kabel til konsollen, og helst fiber
Falder af flere gange dagligtRouter eller forstyrrelse Genstart, skift kanal, udskift routeren
Fint på telefon, langsomt på computerEnheden, ikke nettet Tjek netværkskort og drivere

Læg mærke til, hvor få af rækkerne der peger på abonnementet. Det er pointen.

Viser testen, at du reelt betaler for mere hastighed, end du bruger? Regn dit faktiske behov ud — og se derefter, hvad det rigtige trin koster på din adresse.

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål om wifi og hastighed

Hvorfor er mit internet langsomt, når jeg betaler for 500 Mbit?

Fordi de 500 Mbit leveres til routeren, ikke til din computer. Derfra går det gennem wifi, og der taber du typisk halvdelen eller mere. Test først med netværkskabel direkte i routeren. Er hastigheden fin på kabel, er problemet dit trådløse net — og så løser et dyrere abonnement ingenting.

Hvor skal routeren stå?

Centralt i boligen, frit i rummet og gerne i hoftehøjde eller højere. Ikke i et skab, ikke bag fjernsynet, ikke i kælderen og ikke ved siden af mikroovnen. Signalet breder sig som en kugle fra routeren, så står den i et hjørne, sender du halvdelen af dækningen ud i haven.

Skal jeg bruge 2,4 eller 5 GHz?

5 GHz er hurtigere, men rækker kortere og går dårligere gennem vægge. 2,4 GHz er langsommere, men når længere. De fleste moderne routere vælger selv. Har du to separate netværksnavne, så brug 5 GHz i samme rum som routeren og 2,4 GHz i den fjerne ende af boligen.

Hjælper et mesh-system?

Ja, hvis problemet er rækkevidde og ikke hastighed. Et mesh-system er to eller tre enheder, der deler samme netværksnavn og sender signalet videre. Det løser døde hjørner i huse over cirka 120 kvadratmeter og i lejligheder med tykke betonvægge. Det gør ikke din forbindelse hurtigere ved routeren.

Kan naboens wifi gøre mit langsommere?

Ja, på 2,4 GHz. I etagebyggeri kan tyve netværk dele de samme kanaler, og de forstyrrer hinanden. 5 GHz har flere kanaler og er langt mindre plaget. Kan du se mange netværk på din telefon, er det et argument for at bruge 5 GHz, hvor du kan.

Hvornår er det abonnementet og ikke routeren?

Når hastigheden også er lav med kabel direkte i routeren, målt på et tidspunkt hvor huset ellers er stille. Får du markant mindre end du betaler for, kontakt udbyderen — det er dem, der skal levere. Får du det du betaler for, men det stadig føles langsomt, er det wifiet eller enheden.

Prisniveauet

Hvad koster abonnementet reelt?

Der er ingen geografisk prisforskel på internet i Danmark. Til gengæld er der stor forskel på, hvor mange der kan levere hos dig, og det er dét, der presser prisen.

HastighedReel pris pr. md. Upload på fiberUpload på kabel/5G Passer til
100 Mbit150–220 kr.100 Mbit10–20 Mbit 1–2 personer der streamer og surfer
300 Mbit180–260 kr.300 Mbit20–40 Mbit Familie med et par hjemmearbejdsdage
500 Mbit200–300 kr.500 Mbit30–60 Mbit Travl husstand med flere skærme samtidig
1000 Mbit250–380 kr.1000 Mbit50–90 Mbit Store husstande og tunge overførsler

Spændene er for den reelle månedspris — efter kampagnen er udløbet og oprettelsen er regnet med. Bemærk de to upload-kolonner: det er dér, teknologierne adskiller sig, ikke på download. Regn dit behov ud.

Sådan regner vi

  1. Kampagneprisen ganges med antallet af kampagnemåneder.
  2. Normalprisen ganges med de resterende måneder af bindingen.
  3. Oprettelse og routerpris lægges til.
  4. Summen deles med bindingsperioden.
  5. Ingen binding regnes over seks måneder.

Se hele metoden og de fire steder, hvor den har sine grænser.

Hvorfor det betyder noget

Skilteprisen holder tre måneder

Det tal, du skal sammenligne på, er gennemsnittet over hele bindingen — ikke prisen de første tre måneder. Et abonnement til 99 kroner, der derefter koster 319, har en reel månedspris på 209.

De fleste sammenligningssider sorterer efter kampagneprisen, fordi den ser bedst ud i en tabel. Vi gør det ikke. Det betyder, at abonnementet med den laveste introduktionspris jævnligt ligger langt nede på vores liste — og at et tilbud, der ser dyrere ud, ofte er billigere over bindingsperioden.

Se hele markedet efter reel pris · Sådan tjener vi penge

Pas på

Seks fælder, uanset hvilken udbyder du vælger

De fleste ærgrelser skyldes ikke dårlige selskaber, men detaljer i vilkårene, som ingen læser.

Prisstigningen uden varsel

Kampagnen udløber, og prisen stiger fra den ene måned til den næste. Der kommer sjældent en mail. Skriv datoen i kalenderen den dag, du bestiller.

Routeren du glemte at sende retur

Den hyppigste ekstraregning ved et skifte — typisk 800 til 1.500 kroner. Send udstyret retur samme uge og gem kvitteringen. Se opsigelsesguiden.

To abonnementer i samme måned

Bestiller du nyt, før den gamle binding udløber, betaler du for begge. Find slutdatoen på din seneste regning, før du klikker.

Routerleje der ikke stod i prisen

39 til 79 kroner om måneden fremgår sjældent af den annoncerede pris. Over en bindingsperiode er det op til 474 kroner, du ikke havde regnet med.

Hastighed du ikke bruger

En 4K-stream fylder 25 Mbit. Har du 1000 Mbit og er tre i husstanden, betaler du for luft. Regn behovet ud.

„Op til“ på en adresse der ikke kan levere det

Op til er ikke et løfte. Tjek den faktiske dækning på husnummer, ikke postnummer, før du betaler for hastighed, du ikke får. Se tal for din kommune.

Teknologierne

Fiber, kabel eller mobilt bredbånd?

Alle tre teknologier kan levere rigeligt med download til en almindelig husstand. Forskellen ligger i upload, i hvor stabil forbindelsen er hen over døgnet, og i hvor hurtigt du kan komme i gang.

Fiber

Lysledere hele vejen ind til boligen. Upload er lige så hurtig som download, hvilket mærkes ved videomøder, skybackup og deling af store filer. Forsinkelsen er lav og stabil hele døgnet, fordi du har din egen streng frem for at dele en strækning med naboerne. 92,8 procent af landets adresser kan få det.

Se fiberpriser og dækning

Kabel (coax)

Det gamle tv-kabel, som stadig gør arbejdet. Download er på højde med fiber, og til streaming og surf mærker du ingen forskel. Upload er markant lavere, typisk 10 til 50 Mbit, og du deler kabelstrækningen med naboerne — derfor kan hastigheden falde mellem 17 og 22. Dækker 45,0 procent af landet, stærkest i byerne.

Se kabelpriser og dækning

Mobilt bredbånd (5G)

En router med SIM-kort, der henter forbindelsen fra nærmeste mast. Ingen tekniker, intet gravearbejde, klar på få dage og typisk uden binding. Kan leveres på stort set alle adresser. Til gengæld svinger hastigheden hen over døgnet, og uploaden er lavere end på fiber.

Se 5G-priser og dækning

Kan du få både fiber og kabel — det gælder 40,8 procent af landets adresser — er der reel konkurrence om dig, og der er mest at hente ved at sammenligne. Se hvordan det ser ud i din kommune.

Før du bestiller

Syv ting at tjekke i vilkårene

I den rækkefølge, de flytter mest på regningen. De fire første tager to minutter og afgør som regel, hvilket tilbud der reelt er billigst.

  1. Hvor længe løber kampagnen?

    Tre måneders rabat på en seks måneders binding halverer værdien af tilbuddet. Seks måneders rabat på seks måneders binding er hele rabatten. Det er den enkeltoplysning, der flytter mest — og den står altid med småt.

  2. Hvad er normalprisen bagefter?

    Forskellen mellem kampagne og normalpris er typisk 100 til 150 kroner om måneden. Står normalprisen ikke tydeligt på udbyderens side, så find den i vilkårene, før du siger ja. Uden det tal kan du ikke regne den reelle pris ud.

  3. Er der oprettelsesgebyr?

    Mellem 0 og 500 kroner. Fordelt over seks måneders binding svarer 300 kroner til 50 kroner ekstra om måneden — nok til at vende et regnestykke mellem to tilbud, der ellers ser ens ud.

  4. Er routeren inkluderet eller lejet?

    Månedlig routerleje på 39 til 79 kroner løber op og fremgår sjældent af den annoncerede pris. Betaler du leje, kan en engangsinvestering tjene sig hjem på under et år — men tjek først, om udbyderen kræver deres eget udstyr.

  5. Hvor lang er bindingen?

    Seks måneder er standard på fast forbindelse. Mobilt bredbånd er ofte helt uden. Ved du ikke, hvor længe du bliver boende, er friheden pengene værd — se hvornår binding er billigst.

  6. Hvad er opsigelsesvarslet?

    Typisk løbende måned plus en måned. Uden binding betyder ikke uden varsel. Det står i vilkårene på det konkrete produkt, og det er dem, der gælder — ikke markedsføringsteksten. Se opsigelsesguiden.

  7. Kan hastigheden faktisk leveres hos dig?

    „Op til 1000 Mbit“ er ikke et løfte. Dækning afgøres matrikel for matrikel, og to naboer kan have vidt forskellige muligheder. Slå op på husnummer, ikke postnummer, før du betaler for hastighed, du ikke får.

Dine rettigheder

Hvad du kan gøre, hvis noget går galt

14 dages fortrydelsesret

Bestiller du online, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven. Du behøver ikke begrunde det. Særligt relevant ved mobilt bredbånd, hvor dækningen indendørs først viser sig, når routeren står i stuen. Giv besked skriftligt inden fristen.

Prisstigning i bindingsperioden

Varsler udbyderen en væsentlig stigning, mens du er bundet, har du som regel ret til at opsige uden at betale restperioden. Fristen er kort — ofte 14 dage fra varslet står i din indbakke. Læs mailen, når den kommer, i stedet for at arkivere den.

Hvis der ikke leveres som aftalt

Betaler du for 500 Mbit og får konsekvent 80, leverer udbyderen ikke aftalen. Dokumentér med hastighedstests på kabel over flere dage, og klag skriftligt. Bliver det ikke løst, kan sagen indbringes for ankenævnet på teleområdet.

Ordbog

De ord, der står i vilkårene

Otte begreber, du støder på, når du sammenligner internet. De fleste er enklere, end de lyder — men de betyder noget for regningen.

Download og upload

Download er det, der kommer ind til dig: hjemmesider, streaming, spil. Upload er det, der sendes ud: dit billede på et videomøde, filer til skyen, det du deler. På fiber er de to lige hurtige. På kabel og 5G er upload markant lavere — typisk en tiendedel. Arbejder du hjemme, er upload det, der mærkes.

Mbit og MB

Mbit er hastighed, MB er mængde. 100 Mbit betyder 100 megabit i sekundet, og der går otte bit på en byte — så 100 Mbit henter cirka 12,5 MB i sekundet. Derfor tager en fil på 1 GB omkring 80 sekunder på en 100 Mbit-forbindelse.

Ping og latenstid

Forsinkelsen, før data når frem. Måles i millisekunder. Betyder intet for streaming, men alt for online spil og videomøder. Fiber har lav og stabil ping. 5G har højere og mere svingende, fordi signalet skal gennem luften og en mast.

Coax

Kabeltypen bag „kabelinternet“. Det er tv-kablet, der blev gravet ned for at levere fjernsyn, og som nu også bærer internet. Download er på højde med fiber, upload er det ikke, og du deler strækningen med naboerne.

Binding og opsigelsesvarsel

To forskellige ting. Binding er den periode, du ikke kan komme ud af aftalen uden at betale restperioden. Opsigelsesvarsel er den tid, der går fra du siger op, til abonnementet stopper — typisk løbende måned plus en måned. Uden binding betyder ikke uden varsel.

Oprettelse og etablering

Oprettelse er et administrativt gebyr på 0 til 500 kroner. Etablering er selve gravearbejdet, hvis der ikke er ført kabel ind til adressen — det kan koste 1.000 til 3.000 kroner og fremgår aldrig af månedsprisen.

Reel månedspris

Det tal, vi sorterer efter. Kampagnepris i kampagnemånederne, normalpris i resten af bindingen, plus oprettelse, delt med antallet af måneder. Det er dét, du reelt betaler i gennemsnit. Se hele regnestykket.

Netejer og tjenesteudbyder

Netejeren har gravet kablet ned. Tjenesteudbyderen sælger abonnementet. De er ofte ikke det samme selskab, og flere udbydere kan sælge på det samme kabel — til vidt forskellige priser. Se hvem der kører på hvad.

Markedet

Mange logoer, få net

Der findes over 25 selskaber, der sælger internet i Danmark. Der findes langt færre net. Det er den vigtigste ting at forstå, før man sammenligner priser.

Hvem har gravet kablet ned?

Fibernettet i Danmark er udrullet af energiselskaber og teleselskaber, ofte regionalt. Kabelnettet stammer fra de gamle antenneforeninger og tv-udbydere. Mobilnet drives af et fåtal operatører. Tilsammen udgør de infrastrukturen — og den er der kun én af på hver adresse.

Netejeren sælger typisk også abonnementer selv, men lejer samtidig kapacitet ud til andre selskaber. De selskaber markedsfører sig som selvstændige udbydere, og det er de også — men forbindelsen er fysisk den samme.

Hvad betyder det for prisen?

At to abonnementer kan være teknisk identiske og prismæssigt vidt forskellige. Køber du 1000 Mbit fiber hos to forskellige selskaber på samme adresse, får du præcis samme hastighed gennem præcis samme kabel. Forskellen ligger i kampagnen, bindingen, om routeren følger med og hvad kundeservicen dur til.

Netejeren er sjældent den billigste. Ofte tværtimod: de selskaber, der lejer sig ind, konkurrerer på pris, fordi de ikke har andet at konkurrere på. Se hvem der kører på hvilket net.

Praktisk konsekvens: tjek altid, om der er flere selskaber på dit net, før du forlænger hos den, du allerede har. Har du både fiber og kabel på adressen — det gælder 40,8 procent af landet — er der typisk fire til seks selskaber at vælge imellem. Se hvordan det ser ud i din kommune.

Sådan gør du i praksis

Fra adresse til bestilling på ti minutter

1

Slå adressen op

På husnummer, ikke postnummer. Så forsvinder alt det, der ikke kan leveres hos dig — typisk halvdelen af markedet.

2

Vælg det rigtige hastighedstrin

De fleste betaler for kapacitet, de aldrig rører. Regn behovet ud — det tager et minut og sparer typisk 600 til 1.200 kroner om året.

3

Sammenlign på reel pris

Ikke på kampagneprisen. Listerne her sorterer allerede sådan, men det er værd at kunne regne det selv, når du står hos udbyderen.

4

Ring før du skifter

Et konkret konkurrenttilbud i hånden giver jævnligt samme rabat som et skifte — uden besværet med at flytte forbindelse og udstyr.

Forskellen

Hvorfor vores tal ser anderledes ud end andres

Tre valg adskiller denne side fra de øvrige danske sammenligningstjenester. De koster os alle sammen penge, og de er alle sammen bevidste.

Vi sorterer efter reel pris

De fleste sorterer efter kampagneprisen, fordi den ser bedst ud. Vi lægger kampagne, normalpris og oprettelse sammen og deler med bindingsperioden. Det betyder, at abonnementet med den laveste skiltepris jævnligt ligger langt nede på vores liste — og at et tilbud, der ser dyrere ud, ofte er billigere. Se regnestykket.

Vi har regnet på rådataen

Konkurrenternes bysider skriver, at din by har „gode fibermuligheder“. Vi har gennemgået Digitaliseringsstyrelsens datasæt over samtlige 2.447.495 danske adresser og talt op, hvor mange boliger der konkret kan og ikke kan få fiber — i hver af landets 98 kommuner og 594 postnumre. Se din kommune.

Vi skriver ulemperne op

Vi tjener penge, når nogen bestiller. Netop derfor står kritikken lige så tydeligt som rosen på hver enkelt udbyderside. Vi sætter heller ikke anmeldelsestal ind manuelt — opdigtede stjerner er ulovlige og den nemmeste måde at miste tillid på. Se udbyderne.

Og så det, vi ikke kan: listen dækker ikke hele markedet, kun de udbydere vi har aftale med. Der findes over 25 selskaber i Danmark. Vil du tjekke os efter, kan du slå din adresse op gratis hos Tjekditnet.dk, som drives af Digitaliseringsstyrelsen. Læs mere om, hvem vi er.